Forfatter fortæller om Dronning Margrethe i Hjallerup Kulturhus

Litteratur 1. september 2005 06:00

HJALLERUP: Kulturhuset i Hjallerup danner tirsdag 13. september ramme om et foredrag, hvor journalist og forfatter Annelise Bistrup fortæller om Dronning Margrethe. Det sker med udgangspunkt i Annelise Bistrups egen bog om samme emne, "Margrethe". Annelise Bistrup har arbejdet som journalist siden 1960 med portrætinterviews som speciale. Hun er i dag knyttet til Morgenavisen Jyllands-Posten, men har også udgivet en række bøger - blandt andet en biografi om Dronning Ingrid - ligesom hun ofte har kommenteret royale begivenheder på DR og TV2. Det er det kulturelle fir-kløver i Hjallerup, der arrangerer, og billetter à 60 kr. kan købes på Hjallerup Bibliotek. Foredraget indledes klokken 19.30.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...