Forfatter og lærer er helt sin egen

En 17 timer lang sædefødsel, men så kom han også på en søndag – 10. juli 1938.

Bjarne Segefjord fylder 70 år på torsdag.

Bjarne Segefjord fylder 70 år på torsdag.

I sit arbejdsliv, som langt fra er slut endnu, selv om han på torsdag runder 70, er det lykkedes Bjarne Segefjord, Søndregårde 1A, Øland, ikke alene at forene det nyttige med det behagelige, men at integrere professionerne lærer og forfatter. Den første uddannede han sig til, den anden var medfødt. Efter få år som lærer opfattede han sig som en forfatter, der underviser, og ikke som en skolelærer, der skriver bøger. Lærergerningen har ført ham vidt omkring fortrinsvis inden for de frie skoleformer, og i to korte overgange var han sågar efterskoleforstander og leder af en lilleskole. Men da han ikke kunne praktisere den for ham nødvendige pædagogik, forlod han de ledende stillinger med oppositionen imod sig. Tidligt i lærerforløbet var han blevet påvirket af A.S. Neill’s pædagogiske ideer, og han besøgte Summerhill School og skrev en bog om skolen. De utilpassede eksistenser, de der er kommet ud af den forkerte ende af tuben, har han altid haft en særlig føling med, og i 1970 grundlagde han sammen med sin Annelise ITPF, Instituttet for Teoretisk og Praktisk Frihed, på et dertil indrettet økologisk husmandssted. Det var et af de første alternative opholdssteder for unge kriminelle, der stort set ikke kunne være nogen andre steder. ITPF blev efter ni år lukket af myndighederne. Det affødte debatbogen Teoretisk frihed – praktisk tvang. Et par gange i sit liv er Bjarne Segefjord blevet slået til jorden af danmarkskuller, og den kuller kunne kun repareres i Spanien. I alt otte år er det blevet til i Andalusien, hvor han ernærede sig som højskolelærer på en dansk pensionisthøjskole, som freelance ved Danmarks Radio samt som radio- og bladjournalist ved skandinaviske medier på Costa del Sol. I Spanien skrev han sine to hovedværker, romanerne Byen Død, om optakten til den spanske borgerkrig, og Solens Vennekreds om livet i den skandinaviske koloni på Solkysten. Den sidste tilmålte tid inden man begraves levende af det grå guld (selv om der er hårdt brug for det overalt) har BS tilbragt som lærer i pædagogik på et pædagogseminarium og som underviser af flygtninge og indvandrere i fagene dansk og engelsk. Målt med den alen, man i dag måler litterær succes med, er det aldrig lykkedes BS at bryde igennem noget som helst. Selv siger han om denne kendsgerning: Min litteratur er så smal, at den som en linedanser ved navn Tommelise balancerer på en sytråd. Men det skal med, at hans publikum er lille, men eksklusivt. Og på www.segefjord.dk går arbejdslivet så sandelig videre.