Forfejlet frihedskamp

På det seneste har Kim Larsen i selskab med en række fremtrædende danske kunstnere gjort kraftigt opmærksom på sin utilfredshed med rygeloven.

Først var det med kampagnen "Tillykke med rygeloven - Gesundheit macht frei" og senere med sangen "Hold dig på måtten", hvor han blandt andet har selskab af Thomas Helmig og Johnny Madsen. Man kan mene meget om kampagnens reference til koncentrationslejrene i Nazityskland, men det provokerende slogan har naturligvis haft til formål at skabe opmærksomhed omkring kampagnen, og det har unægtelig virket efter hensigten. Kampagnens påstand er vel, at staten i stigende grad er blevet så formynderisk, at det går ud over borgernes personlige frihed, og med kampagnen prøver Larsen og co. at sætte lidt ekstra fut i en evigt aktuel debat om, hvor meget staten skal blande sig i. Brugen af ordet Gesundheit henviser til, hvorvidt staten ved hjælp af forbud skal forsøge at varetage borgernes sundhed som det til dels er tilfældet med eksempelvis rygeloven. I en tid hvor der mere end nogensinde er fokus på sundhed, er det bestemt ønskværdigt med en debat om, i hvor høj grad staten skal bestemme, hvordan vi forvalter vores egne kroppe. Derfor er det på sin vis ganske ærværdigt, at Larsen og co. bruger deres penge på ovennævnte kampagne, men kampagnen lider i høj grad under, at Larsen og hans storrygende venner på tåbelig vis henviser til rygeloven. Larsen har i et interview sagt, at kampagnen ikke er et forsvar for rygning, men alligevel henviser kampagnen direkte til rygeloven, og i en pressemeddelelse påstår Larsen, at rygeloven med et slag kriminaliserer 1,3 millioner mennesker, men hvad er det for nonsens? Så vidt jeg ved, er det da stadig muligt at få røgskyer i hovedet på gaden, ved busskuret, ved alskens udendørs arrangementer, og det er vist også stadig lovligt at ryge i sit eget hjem, så der kan vel højst være tale om at de 1,3 millioner rygere har fået indskrænket deres frihed, mens den del af befolkningen, som ikke ryger, har fået mere frihed. Af samme grund klinger det lidt hult, når Larsen påstår, at kampagnen er et forsvar for friheden i dette land. Med henvisningen til rygeloven kommer kampagnen måske nok til at fremstå som en del af en frihedskamp for rygerne, men for de fire millioner danskere, der med rygeloven langt om længe har fået mulighed for at gå i skole, på arbejde eller på restaurant uden at blive udsat for passiv rygning, bliver det en anti-frihedskampagne. Det helt særlige ved rygeproblematikken er jo netop, at rygning i det offentlige rum går ud over uskyldige mennesker, men fordi Larsen og co. nægter at anerkende dette faktum, ender den ellers relevante kamp mod de såkaldte sundheds-fascister med at få karakter af en ynkelig klagesang fra en flok forkælede kunstnere, der piver over, at de bliver bedt om at tage hensyn til andre mennesker. Kasper Voldsgaard er 30 år og skribent for Kulturmagasinet Skopet. Har tidligere vundet medaljer ved klubmesterskaberne i badminton i RKG. Læser kommunikation på AAU.

Forsiden