Forfejlet kritik af VK-regering

I mere end seks år har vi haft et effektivt skattestop i Danmark. Skattestoppet betyder i sin enkelhed, at skatterne ikke må stige uden at andre reduceres tilsvarende. Derudover har regeringen gennemført skattelettelser til fortrinsvis de laveste og mellemste lønindkomster.

Skattepolitik 1. april 2008 23:04

Jeg erkender fuldt ud, at der er f.eks. er flere, der i dag betaler topskat end tidligere, simpelthen fordi de tjener mere, men det er ikke udtryk for skattestigninger, men velfærdsstigning. Jeg bør derfor takke Eli Ellingsøe for at have mindet mig om, at skattedebatten langt fra er slut (NORDJYSKE 25.3.). Sitautionen er nemlig den, at borgerne er bevidste om, at der med VK-regeringens tiltrædelse skete et brud med årtiers tradition om at øge skatterne, hver gang staten fattedes penge. Borgerne er faktisk også klar over, at selvom vi ikke øger de enkelte skatter, så er der så meget gang i hjulene i Danmark, at vi dels i dag kan bruge mere på offentlig velfærd end nogensinde tidligere og dels nedbringe det offentliges gæld og lave opsparing til kommende generationer og udfordringer. Kritikken af regeringens skattepolitik er ganske enkelt indholdsløs. For hver enkelt af os er det afgørende, hvad vi har ¿tilbage¿ til os selv, når skatten er betalt. Ligesom det er helt afgørende, at flere kommer i arbejde. I dag står vi med en historisk høj beskæftigelse og tilsvarende lav ledighed. Det giver den enkelte et langt bedre forsørgelsesgrundlag og typisk også bedre livskvalitet. Det giver også samfundet ressourcer til at gøre en ekstra indsats for dem, der har behov for hjælp, men også for at få de resterende ledige igang med uddannelse og job. Regeringen har besluttet at nedsætte en skattekommission, fordi vi erkender og anerkender, at der er brug for alle på arbejdsmarkedet og vi vil også gerne, at det kan svare sig at gøre en ekstra indsats til fordel for fællesskabet. Vi er på dette felt ligesom på alle andre parate til at drøfte forbedringer, men at kritisere regeringen for den førte skattepolitik er i høj grad forfejlet, særligt set i lyset af, at skattestoppet først og fremmest er kommet de dårligst stillede til gode, da de er særligt sårbare overfor afgiftsstigninger.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...