Forfejlet miljøpolitik

VK-UDSPIL:De to landmænd Niels Kr. Kirketerp og Kaj Wisti Lassen samt kommunikationsrådgiver (spindoktor?) Kristian Andersen bryster sig i Nordjyskes tirsdagsudgave af at VK-regeringens miljøpolitik sagtens kan måle sig med den foregående regerings. Det passer ikke, og det ved de tre herrer sikkert også. VK-regeringens miljøpolitik kan hverken måle sig med Schlüter-regeringens eller den efterfølgende socialdemokratiske regerings. Det ses tydeligst på det klimapolitiske område, hvor hovedkravet er reduktion af CO2-udledningen. Strategien herfor blev lagt under Schlüterregeringen og midlerne var energibesparelser, mere effektiv energiproduktion og vedvarende energi (især vindmøller). Derfor var der i hele perioden til stadighed afsat udviklings- og støttemidler til etablering af nye teknologier. Med det resultat at man samtidigt fik oprettet 30000 arbejdspladser. Man nåede endda så vidt, at den den danske strategi blev annekteret af EU og således er blevet det meste af Europas. Da VK-regeringen havde siddet i tre måneder, fjernede man uden varsel samtlige udviklings- og støttemidler til etablering af nye teknologier. Resultaterne var lukning af videnscentre, som i en årrække havde samlet værdifuld offentlig tilgængelig viden, og neddrosling af virksomheder. De to landmænd må kunne sætte sig ind i, hvordan det ville være hvis arealstøtten forsvandt fra den ene dag til den anden og hvilken katastrofe det ville være for erhvervet. Senere er introduceret en klimapolitik, hvor man midlertidigt køber CO2-kvoter i Østeuropa, selv om man godt ved, at man på længere sigt er nødt til at reducere vores egen høje CO2-udledning og dermed får brug for de energiteknologier, som var under udvikling. Flere folketingsmedlemmer har da også over for undertegnede og andre indrømmet, at politikken er forfejlet, men uden det er lykkedes at få den ændret. Om det skyldes fundamentalistisk liberalisme, massiv inkompetance eller noget tredje er svært at afgøre, men for at tro, som de tre herrer, at der er "langt bredere opbakning til den danske miljøpolitik end tidligere" skal man være mere end almindelig naiv. Jeg er ikke en stor fan af Auken. Hverken af hans evner til at lade elforbrugerne betale for miljøvenlig strøm fra vindmøller og kraftvarmeværker eller hans evner til at anvende udviklings- og tilskudsmidler erhvervsaktivt. Der havde derfor været gode muligheder for at vise, at tingene kunne gøres bedre og mere effektivt i stedet for blot at anvende en række mere eller mindre udokumenterede påstande om Aukens pengeforbrug til visionsløse nedskæringer.