Aalborg

Forfremmelse på eternitten

} I Nordjyske Stiftstidende omtalte vi forleden et direktørskifte i Dansk Eternit A/S. Formuleringen var upræcis og kunne misforståes. Der er sket følgende: Jørgen Nørgaard Jacobsen afløser Ulrik Kolding Hartvig som adm. direktør for Dansk Eternit A/S, mens Ulrik Kolding Hartvig fortsætter uændret som adm. direktør for moderselskabet Dansk Eternit Holding A/S. Jørgen N. Jacobsen har været ansat i Dansk Eternit siden 1993, senest som salgsdirektør. Selskabet ophørte fra nytår med produktion i Aalborg og selskabet koncentrerer sig fremover om salg og distribution af egne og forhandlede byggematerialer.