EMNER

Forgiftet alkohol dræbte 102

Kolkata: 102 mennesker er omkommet i det østlige Indien, efter de har indtaget forgiftet alkohol. Der er fundet spor af metanol - der også kaldes træsprit - i mindst 20 af de omkomne. Ofrene kommer fra 10 landsbyer, der ligger tæt på grænsen til Bangladesh. De tre nærmeste hospitaler er fyldt med alvorligt syge mennesker, der har drukket det farlige hjemmebryg. Mange af de syge og døde er arbejdere eller rickshaw-førere, der har købt den forgiftede alkohol til omkring en tredjedel af, hvad det ellers koster. Træsprit er en yderst giftig form for alkohol, der blandt andet bruges som antifrostvæske eller brændstof. Men det benyttes også ind imellem som tilsætningsstof i hjemmelavet spiritus for at forhøje alkoholindholdet. Stoffet forårsager leverskader og kan gøre folk blinde.