Forgiftet eks-spion forlader hospital efter 75 dage

Dette er en fantastisk nyhed, siger hospitalsdirektør i Salisbury, hvor russer har været indlagt efter angreb.

På bænken under teltet blev Sergej Skripal og hans datter fundet livløse efter et angreb med nervegift i den sydengelske by Salisbury 4. marts. Foto: Scanpix/Ben Stansall
Politik 18. maj 2018 12:12

Eks-spionen Sergej Skripal, der i foråret blev udsat for nervegift i byen Salisbury, er blevet udskrevet. Det oplyser det britiske sygehusvæsen.

Skripal og hans datter blev fundet livløse på en bænk i Salisbury 4. marts. Datteren blev udskrevet fra hospitalet i sidste måned.

- Det er en fantastisk nyhed, at Sergej Skripal har det godt nok til at kunne forlade Salisburys distriktshospital, lyder det fra hospitalets leder, Cara Charles-Barks.

Den britiske regering har anklaget Rusland for at stå bag angrebet med nervegiften. Det antages, at giften, der blev brugt, er udviklet af det russiske militær.

Som udløber af sagen har europæiske lande og USA udvist over 100 russiske diplomater.

Rusland nægter ethvert kendskab til sagen.

Den 66-årige russer er tidligere efterretningsmand i den militære russiske efterretningstjeneste. Her blev han afsløret som dobbeltspion for USA og Storbritannien og idømt 13 års fængsel.

Han kom til Storbritannien i 2010 efter en spionudveksling mellem USA og Rusland.

/ritzau/Reuters

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...