EMNER

Forhandling eneste vej frem

ISRAEL/GAZA:De seneste tre uger har NORDJYSKE været domineret af omtalen af Israels overfald på palæstinenserne i Gaza. Debatsiderne har svømmet over med indlæg fra læserne. Heldigvis har de fleste givet udtryk for afsky og forfærdelse over Israels opførsel. Død og lemlæstelse af tusindvis af palæstinensiske mænd, kvinder og børn. Ødelagte hospitaler, ambulancer, skoler og FN bygninger samt den langvarige blokade og indespærring af 1,5 mio. palæstinensere i Gaza-striben får de fleste til at tage afstand fra Israel. Det gælder dog ikke den lille hårde kerne af højrefløjsekstremister. De fortsætter ufortrødent med at forsvare Israels ret til at gøre hvad som helst. Nogle af dem har vanskeligt ved at tøjle deres begejstring over mængden af død og ødelæggelse. Man må sande Bertolt Brechts ord: "Det skød, der fødte fascismen, er ikke goldt endnu". De må have set for mange indianerfilm, hvor kavaleriets helte udryddede de blodtørstige indianere, fordi de havde angrebet nogle nybyggere. Det er den samme hårde kerne, som i halvandet år efter besættelsen af Irak blev ved med at forsvare Bush, Blair og Fogh, og hævdede at Irak havde masseødelæggelsesvåben - også efter at Bush og Blair havde indrømmet fejltagelsen. Fogh indrømmer af princip aldrig noget. Han skiftede bekvemt forklaring og var kun gået med i besættelsen, fordi Irak ikke efterkom FN's resolutioner! Hvis det virkelig er Foghs politik, hvorfor er han så ikke forlængst gået i krig med Israel, som suverænt er den nation, der har overhørt flest FN-resolutioner? Det er selvfølgelig, fordi det er løgn. Mange husker Foghs udtalelse: "Det med, at Iral har masseødelæggelsesvåben, er ikke noget, vi tror. Det er noget, vi ved". Nu ved alle, at Blix og observatørerne havde ret: Der var ingen masseødelæggelsesvåben. Kun Fogh og Dick Cheney vil ikke indrømme, at de tog fejl. Rigtige mænd indrømmer ikke noget. At fejltagelsen har kostet over 100.000 irakere livet og ødelagt det halve Irak betyder mindre - when will they ever learn? Højrefløjens skrivebordsgeneraler gør meget ud af at forklare, at "det var dem, der begyndte!" Det tvivler jeg på, at de selv tror. Det svarer til, at min nabos knægt fyrer den allerbilligste nytårsraket af, og at den havner midt på min græsplæne. Giver det mig ret til at smide 50 krysantemumbomber ind gennem naboens vindue? Nogle af dem laver deres egen lille højrefløjshistoriske beretning om forhistorien. Det kan der tærskes meget langhalm på, men på det korte sigt blev der afholdt demokratiske valg i Palæstina i 2005. Med internationale observatører. Det valg blev vundet af Hamas' politiske fløj i hele Palæstina, fordi Fatah efterhånden var blevet for korrupt. Fundamentalisterne havde ikke flertal i Hamas. USA og EU ville dog ikke anerkende Hamas, fordi de anså dem for en terroristorganisation. Det gjorde de for øvrigt også med Fatah, indtil de tog et nyt standpunkt. Det med, om man er terrorist eller frihedskæmper, afhænger jo af øjnene, der ser. Tyskerne og samarbejdsregeringen betragtede under besættelsen modstandsfolkene som terrorister, medens resten af befolkningen betragtede dem som frihedskæmpere. Igen tilbage til Fogh, som har givet udtryk for stor beundring af de danske frihedskæmpere. Hvorfor er det lige at han betragter tilsvarende grupper i andre lande som terrorister? USA og EU stoppede al støtte til palæstinenserne i Gaza og Israel lavede blokade af el, benzin, medicin og fødevarer. Det skulle jo gå galt. I 2007 var situationen så desperat, at Hamas fundamentalistiske fløj kunne tage magten, og nu er vi så ved vejs ende. USA, EU og Israel må sande det gamle ord: Som man reder, så ligger man. Havde Vesten støttet Hamas' politiske fløj til at få gang i økonomien, og havde Israel ikke lavet blokade, så havde fundamentalisterne ikke kunnet fiske i rørte vande. Nu er der ikke andre veje at gå end at genoptage Oslo-forhandlingerne med 1967-grænserne som basis, bosættelserne ud af Vestbredden, ingen blokade, muren væk, genoptagelse af økonomisk støtte til Palæstina, flygtningene integreret, anerkendelse af Israels ret til at eksistere, og så kommer vi nok ikke uden om en FN-styrke som stødpude i en forhåbentlig overskuelig årrække. Uanset hvor dybe huller parterne har gravet sig ned i, så er forhandling eneste vej frem, og det haster. Flygtningelejre, der har haft 60 års jubilæum, har eksisteret alt for længe. Desværre er der intet, der tyder på at præsident Obama vil satse hårdt nok på en løsning i Palæstina. Jeg håber, jeg tager fejl.