Forhandlinger gået i stå

EMNER 26. august 2007 06:00

{ KØBENHAVN: Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og SF har siden begyndelsen af august ventet forgæves på, at forhandlingerne med regeringen om den langsigtede energipolitik blev genoptaget. Forhandlingerne blev før sommerferien udskudt til august, og parterne aftalte at der ikke skulle stilles nye krav, som kunne gøre forhandlingerne vanskeligere i sommerens løb. Men den aftale kan ikke opretholdes, når regeringen ikke som aftalt vil forhandle, lyder det. Den socialdemokratiske energiordfører, Kim Mortensen kritiserer således nu regeringens udspil for at være stort set uden konkrete anvisninger på at udbygge den vedvarende energi, selv om statsministeren har travlt med at iscenesætte sig selv som grøn og miljøvenlig./ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...