Forhandlinger om Dyrskuepladen

Der har de senere år været usikkerhed om dyrskuets fremtid i Hjørring. Nu ser det imidlertidig ud til, at Landbonord er ved at købe hovedparten af dyrskuepladsen tilbage og dermed fremtidssikre dyrskuet i byen.

Et stort hesteshow var et af sidste års store trækplastre på Hjørring Dyrskue
 Arkivfoto: Hans Ravn

Et stort hesteshow var et af sidste års store trækplastre på Hjørring Dyrskue Arkivfoto: Hans Ravn

- Vi har et rigtig godt brand. Som jeg tidligere har sagt, ville Hjørring Dyrskue ikke være det samme på en mark i Brønderslev, siger formand for LandboNord Henrik Gregersen. Det er stadig entreprenør Arne Andersen og Arla Food, der ejer pladsen på ca. syv hektar. Arne Andersen har tidligere haft planer om boligbyggeri på arealet, men det forpurrede kommunen i efteråret 2007, hvor det blev besluttet at fastholde området som erhvervsområde. - Vi er i forhandlinger med Arne Andersen om at købe hans seks hektar tilbage, og vi håber snart at det falder på plads, siger Henrik Gregersen. Landbonord har derudover tilsagn fra Arla om fortsat at kunne leje deres areal til dyrskuet. Arla ejer det område, hvor der stalde. Støt voksende succes Det er ikke mindst en konstant stigende interesse for dyrskuet, der har fået landboforeningen til at prøve at få pladsen tilbage. Arne Andersen overtog alle landboforeningens aktiver i Hjørring i forbindelse med en stor handel, da Landbonord samlede aktiviteterne i Brøndserslev. - Hjørring Dyrskue har vist sig at være en støt voksende succes, og derfor er vi selvfølgelig interesserede i at bevare det, siger Henrik Gregersen. Når dyrskuet løber af stablen 20 - 21. juni vil det være med et rekord stort antal udstillere af både dyr og maskiner. - Selvom der bliver færre landmænd, er interessen for dyrskuet stigende og det er selvfølgelig glædeligt, siger Henrik Gregersen. Hvis det lykkedes Landbonord at få pladsen tilbage, skal den forstsat være tilgængelig for andre arrangementer i løbet af året. Næsten 30.000 mennesker har de sidste par år lagt vejen forbi dyrskuet.