Forhindrede indbrud

Tyverier 1. oktober 2003 06:00

} En Securitas-mand kom forbi og forpurrede, at tyve nathen til tirsdag fik tre kasser med beklædning fra sig, da de forinden var brudt ind i en gros-firmaet Activ Sports Wear på Maltvej i Brønderslev. Tyvene havde ellers slæbt kasserne ud på fortovet, da de blev forstyrret. Derimod smadrede de en siderude til firmaets varevogn, der stod udenfor. Her forsvandt der en radio. BRØNDERSLEV Forsøg på indbrud } Der er forsøgt indbrud hos biludstyrsforretningen BilXperten, Østergade 122 i Brønderslev. Det er dog ikke lykkedes personen at komme ind i forretningen. Indbrudsforsøget er sket mellem lørdag klokken 14 og mandag klokken 8. BRØNDERSLEV Helbredelse i frikirken } På lørdag aften lover Apostolsk Kirke i Brønderslev igen mirakler for syge og sårede mennesker. Linda Wilson fra New Zealand kommer på besøg i Apostolsk Kirke. Hun har danske forældre og bosatte sig med familien i Danmark i 1995. Hun rejser rundt, forkynder og underviser i menigheder og på bibelskoler både i udlandet og herhjemme. - Gennem forkyndelsen af evangeliet om Guds Rige bliver mennesker frelst, helbredt og genoprettet og får en ny mening med livet, lover frikirkepræst Arne Damkjer Vækkelseskampagnen foregår i Apostolsk Kirke på Kirkevej. THISE Ungdomsklub indleder sæsonen } Thise Ungdomsklub indleder torsdag aften sæsonen. Klubben har til huse i klubhuset på Jens Thisevej i Thise, der normalt er idrætsforeningens tilholdssted. HALLUND Pigeværksted går i gang } Torsdag aften begynder pigeværkstedet aktiviteterne. Det sker i klubhuset på Søndersig i Hallund, og det er Hallund-Hollensted Borgerforening, der er arrangør af aktiviteterne. BRØNDERSLEV Frivillighedsråd har træffetid } Brønderslev Kommunes frivillighedsråd har torsdag eftermiddag træffetid. Det sker i Sund By, Nørregade 77 i Brønderslev. BRØNDERSLEV Slægtsforskere åbner dørene } Slægtshistorisk Forening for Brønderslev-egnen har torsdag aften åbent hus. Der gives svar på, hvad kirkebøgerne og folketællingerne fortæller? Arrangementet holdes i lokalerne Mejerigade 9, hvor arkivet har til huse.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...