Forhistorisk ’drageløber’-dyr havde sine unger i snor

Den havde sine unger hængende i snore bag sig som små drager

Illustration:  D. Briggs, D. Siveter, D. Siveter, M. Sutton, D. Legg / Imperial College
Illustration: D. Briggs, D. Siveter, D. Siveter, M. Sutton, D. Legg / Imperial College
FORHISTORISK: De fleste forældre kender nok til udfordringen i at holde styr på sine børn, uanset om det er i trafikken, på ferier eller på museer. Det skriver livescience.com ifølge Videnskab.dk.

Men et 430 millioner år gammelt lillebitte, men meget ressourcefuldt, væsen ser ud til at være kommet op med mulig løsning.

Læs også på Videnskab.dk: Biologer venter spændt på ’babydrager’

Det lille dyr brugte tråde til at fasttøjre sine æg i ’poser’ til sin ryg og kunne så fastholde og følge sine unger, mens de udklækkedes og voksede - fuldstændig, som var de små drager.

Det lille leddyrs særlige opdragelsestaktik er beskrevet i et nyt studie, som er publiceret i det amerikanske tidsskrift PNAS.

Inspireret af det forhistoriske dyrs dragelignende påhæng har forskerne bag studiet navngivet det efter den populære bog ’Drageløberen’, som Khaled Hosseini udgav i 2003, skriver livescience.com ifølge Videnskab.dk.

Læs også på Videnskab.dk: Bizar fortidskylling forsvarede sig med knoglekølle

Det første ord i dets latinske navn, Aquilonifer spinosus, stammer fra de latinske ord aquila, som betyder ørn eller drage, og fer, som betyder at bære.

Aquilonifer spinosus-dyret målte 1,3 centimeter og havde 12 par ben, som den brugte til at fare hen over havbunden i det område, som i dag er Herefordshire i Storbritannien, viser studiet ifølge livescience.com.

Forskernes unikke fund antyder, at de små leddyr stadig eksperimenterede med forskellige metoder til at udruge deres unger i perioden for 430 millioner år siden.

Læs også på Videnskab.dk: Mystisk ’penis-dyr’ ånder via huden

Faktisk gør nulevende arter stadig brug af nogle af de forhistoriske ruge-metoder, som f.eks. at bære ungerne direkte på ryggen. Det gælder dog ikke den særlige drage-taktik.

»Studiet viser, at leddyr udviklede en række forskellige ruge-strategier udover dem, som vi kender i dag - måske var denne strategi mindre succesfuld og uddøde derfor,« siger Derek Briggs, som er professor i palæontologi ved Yale University og medforfatter på studiet, til bbc.com.

Andre artikler på Videnskab.dk:Top 5: Se de vildeste dyre-penisser

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden