Forhøjet befordringsfradrag lokker nordjyder

Ekstra øre per kørt kilometer ser ud til at have gjort nordjyder mere mobile

NORDJYLLAND:Tidligere op, hurtigere ud ad døren og senere hjemme. Sådan er dagligdagen for tusindvis af pendlere. Siden befordringsfradraget blev forhøjet for en række nordjyske kommuners borgere for knap halvandet år siden, er antallet af pendlere steget. I hvert fald når det gælder pendling ind til den nordjysk jobmagnet, Aalborg. Det overrasker ikke forsker Ninette Pilegaard fra Danmarks Transportforskning. - Generelt vil et befordringsfradrag gøre folk mere motiverede til at pendle langt, fordi den økonomiske fordel bliver større, så job, der førhen ikke virkede attraktive, fordi der ville være store omkostninger, kan blive mere attraktive, forklarer hun. Det er borgere fra Arden, Frederikshavn, Hirtshals, Hjørring, Læsø, Løkken-Vrå, Nørager, Sejlflod, Sindal, Skagen og Sæby kommuner, som kan nyde godt af det forhøjede fradrag, og eksempelvis kører der i dag 141 flere til Aalborg for at arbejde fra de berørte kommuner. Del af vækststrategi Som et led i regeringens regionale vækststrategi blev der fra 1. januar 2004 indført det forhøjede befordringsfradrag i 50 udkantskommuner. 11 af de 50 er nordjyske. Borgere fra de kommuner har siden nytår 2004 således kunne trække 160 øre fra per kørt kilometer uanset, hvor lang en strækning de tilbagelægger for at kunne komme på arbejde. Normalt falder taksten ellers til 80 øre per kilometer efter 100 kilometer. Formålet med at give de ekstra øre var at få lønmodtagerne til at blive boende i deres lokalområde i stedet for at flytte tættere på jobbet. Statistikken viste nemlig, at andelen af erhvervsaktive faldt i mange af landets udkantskommuner. Samtidig var regeringens mål også, at flere skulle flytte til udkantskommunerne, selvom de så måtte køre efter arbejde. - Man overvejer typisk, hvorvidt et job er realistisk at påtage sig på baggrund af omkostningerne i pendlingstid og direkte omkostninger. Altså om omkostningerne bliver for store i forhold til gevinsterne, og om man så hellere vil vente til der kommer nogle job, der ligger tættere ved. Det er individuelt, hvad der er er udslagsgivende, men det er klart, at overordnet spiller økonomien ind. Jo mere attraktivt et job er økonomisk set, og jo nemmere det er at komme der til, jo flere vil være villige til at påtage sig det, forklarer trafikforsker Ninette Pilegaard. Intet overblik endnu Hverken ToldSkat eller Skatteministeriet har dog endnu noget overblik over, hvorvidt det forhøjede befordringsfradrag har virket efter hensigten. Det kommer først til efteråret, når alle oplysningerne fra selvangivelserne for 2004 er talt sammen.