Forhold skal forbedres

I dag, 24.1., er det otte uger siden, jeg oprettede Facebook-gruppen "Forbedre forholdene for mennesker med handicap”, fordi min ven, Rasmus Lund-Sørensen, gjorde opmærksom på via pressen, at hans personlige frihed var blevet indsnævret, fordi han skulle være hjemme på bestemte tidspunkter for at få hjælp til omklædning.

Det er siden hen blevet løst for ham, fordi han råbte op. Desværre er der andre, som ikke har mulighed for at gøre opmærksom på, at de er ”bondefanget” i deres eget hjem eller ikke kan få den hjælp, som de har brug og behov for. På Facebook-gruppen er der godt 8500, som havde meldt sig ind. Det er et klart bevis på, at mennesker med handicap er en overset gruppe. Et af medlemmerne i gruppen kom med et forslag om at lave en underskriftsindsamling. Det blev så påbegyndt 10.12. 2008, og i dag har knap 1500 skrevet under. Vi vil lægge pres på, at FN’s Handicapkonvention bliver fuldt af kommunerne, således at der ikke bliver gjort forskel på mennesker med handicap eller deres hjælpere, som der står på nordjyske.dk (23.1.). For som overskriften lyder: ”Aalborg Kommune gør forskel på handicaphjælpere”. Yderligere står der:” Hvis det er familie- og beskæftigelsesforvaltningen, ja, så får hjælperne hverken fuld løn under barsel og sygdom eller arbejdsgiverbetalt pension. Omvendt, hvis den handicappede hører under ældre- og handicapforvaltningen”. Der skal der være mere ens regler i kommunerne, som man undgår det, der er sket i Aalborg Kommune. For alle mennesker med handicap skal få den hjælp, de har brug og behov for. Alle underskrifterne skal så afleveres til Velfærdsminister Karen Jespersen (V) i begyndelsen af september i år da Den internationale Handicapdags-dato d. 3/12 er optaget, fordi Danske Handicaporganisationer vil lave arrangementer, som vi selvfølgelig bakker op om.