Vive

Forkærlighed for havetraktorer

ØLS/VIVE:Interessen for havetraktorer er tilsyneladende fællesnævner for to tyverier i pinsedagene. Luksusmodellen af en Stiga Park Prestige forsvandt natten til mandag fra et udhus ved Øls Kirke, hvor man ellers havde gjort sig særlige anstrengelser for at passe på sagerne ved at lukke udhuset af med en særdeles kraftig hængelås. Men lige lidt hjalp det altså. Også hos Vive Bådelaug på Nygårdsvej savner man en havetraktor, som forsvandt i tidsrummet torsdag klokken 12 og fredag klokken 16. Den røde havetraktor med påmonteret frontklipper er knækstyret.