Forkert form for forebyggelse

Forebyggelse er afgjort en god ting og bør indgå på alle niveauer i skole- social og sundhedssektoren. Men forebyggelse bør baseres på frivillighed og grundig oplysning udfra videnskabligt dokumenterede facts.

For medaljen har en bagside! Bortset fra tandbørstning (hvis den i øvrigt foretages korrekt) er der få andre forebyggende tiltag, der kun har positiv effekt. Det er i orden ved hjælp af vaccinationer at prøve at udrydde de største sygdomsfremkaldende microber, men vi kan ikke føle os sikre på, at deres plads ikke med tiden vil kunne erobres af andre måske lige så farlige vira og bakterier. Hvis vi f.eks fjerner et ukrudt i haven, så går der ikke lang tid, førend pladsen overtages af et andet mere robust ukrudt. Vi oplever det i disse år med f.eks RS-virus, som er blevet et hyppigt forekommende virus i vintermånederne, og som gør livet besværligt for mange småbørn. På samme måde med misbrugsfremkaldende stoffer. Gennem hele menneskehedens evolution har mennesket brugt stoffer for enten at hæmme eller fremme signalerne i nervesystemet. Indianerne røg "fredspibe" for at bilægge stridigheder. Danskerne ryger "ufredspibe" - og nærmest i totterne på hinanden, hvis en ryger og antiryger befinder sig inden for syns- og lugt-radius. Ved at indføre rygeforbud har man henvisende til det sundhedsmæssige i bogstaveligste forstand gravet "fredspiben" ned. Det er jo noget paradoksalt, at man gør, hvad man kan for at forbyde tobaksrygning samtidigt med, at man sænker prisen på tobak og overvejer at lovliggøre narkotika. Ved at forbyde tobaksrygning – som i øvrigt er det eneste misbrug, der kan ses og lugtes - mener man, at man kan fjerne et misbrug, som ca. en tredjedel af Danmarks befolkning er afhængig af, uden at der er gjort ret meget for at finde ud af, hvorfor disse mennesker er nødsaget til at have denne afhængighed og uden at pege på et vellykket alternativ. Samtidigt med at tobaksmisbruget falder, stiger det usynlige og lugtfrie misbrug af andre stimulerende eller sløvende narkotika. Men da dette misbrug hverken kan ses eller lugtes, berører det os ikke på samme måde. Rygningen er et ritual, som ikke bare sådan lader sig erstatte af plaster eller tyggegummi. Det rituelle moment ved tobaksrygning er lige så vigtigt som stimulationen fra nikotinet og er formentlig forklaringen på, at tobaksrygning hos mange ikke kan erstattes af plaster eller tyggegummi. Rituelle og tvangsbetonede handlinger ses allerede fra tidlig barndom og styres af signalstoffer fra hjernen. Hvis personer, der er underkastet disse rituelle behov, forhindres heri, kan deres adfærd ændre sig til kraftig uro og impulsstyrede uhensigtsmæssige, sågar voldelige handlinger. Den motoriske proces ved rygningen tjener således som en lynafleder for hjernens signalstoffer og ligesom selve stimulationen vigtig for personens velbefindende. Man kan genfinde lignende tvangsbetonede muskelbevægelser hos de fleste mennesker - såkaldte tics – de kan godt undertrykkes i nogen tid men til sidst bliver trangen til at udføre bevægelsen så stor at de må udføres! Allerede det ufødte barn ligger og sutter på sine fingre, og det nyfødte barn falder til ro, når han får sutten i munden. Her er det ikke sutten alene, der skaber ro, men de suttebevægelser, barnet udfører, og som formentlig virker frigørende på endorfiner i hjernen og herved skaber ro og velvære hos barnet. Vores handlinger og vores adfærd styres af hormoner og formidles i hjerner ved hjælp af signalstoffer. Disse signalstoffers mængde og virkning kan stimuleres og dæmpes af naturligeog/eller kunstige stoffer. Mange har hørt om Ritalin, som på den ene side kan holde et menneske med søvnanfald (narcolepsi) vågen og på den anden side dæmpe et ustyrligt hyperaktivt barn. Et hyperaktivt barn har en overproduktion af signalstoffer og må være i konstant aktivitet for at producere endorfiner som modvægt til disse signalstoffer. Rygeren har brug for nikotinet og rygeritualet, narkomanen har brug for sin narkotika. Opfindsomheden blandt specielt unge m.h.t stimulantia er stor, og jeg er ikke sikker på, at indskrænkningen af rygningen medfører en samlet lettere bekæmpelse af misbrug og de store menneskelige konsekvenser, dette indebærer. Menneskets evolution er en langsom proces og den biologiske evolution lader sig ikke indrette efter den for tiden herskende politiske og sociale korrekthed. Man kan lovgive og opdrage til en bestemt adfærd, men man kan ikke lovmæssigt ændre på det molekylærbiologiske grundlag, der bestemmer personers adfærd. På længere sigt kan genmanipulation blive et redskab, hvorved man kan springe trin over i den molekylærbiologiske evolution, men så længe den fagre verden lader vente på sig, kunne man ønske sig at toneangivende personer, der bestemmer og lovgiver om vores liv og dagligdag havde lidt mere af det signalstof, der signaler forståelse og tolerance.