EMNER

Forkert håndtering

Radikale Venstre ønsker at sikre velfærd og en tryg økonomi for alle danskere. Det er Radikale Venstres politiske førsteprioritet.

Det kræver en ny og realistisk plan for dansk økonomi, der viser, hvordan vi reparerer flere års økonomisk hærværk og fejlagtig krisehåndtering fra VK-regeringens side. Derfor spiller Radikale Venstre nu ud med vores bud på en økonomisk genopretningsplan. Midt i landets værste økonomiske krise og med udsigten til enorme demografiske udfordringer er Danmark uden reel økonomisk ledelse. Det skal der laves om på hurtigst muligt, og senest når en ny regering træder til. Derfor spiller Radikale Venstre nu ud med en økonomisk genopretningsplan, som viser, hvordan fremtidens velfærd finansieres, hvordan virksomhedernes konkurrenceevne genskabes og hvordan den hastige gældsætning af Danmark kommer under kontrol. Alt det, den nuværende regering ikke har nogen svar på. Den radikale genopbygningsplan sætter ind på tre områder: Et velfærdsspor, der sikrer velfærd til alle. Et vækstspor, der skaber vækst og fremgang for virksomhederne. Og et socialt spor, der prioriterer de sårbare og udsatte grupper, den nuværende regering har forsømt så længe. Vi har gjort et bevidst politisk valg: At foreslå reformer for at nå mål om velfærd, vækst og social balance. Alternativet er at lade det sejle, som regeringen gør med brutale konsekvenser for velfærd eller stærkt øgede skatter - eller at fortsætte med at låne og gældsætte vores børn og børnebørn. Radikale Venstres valg er, at vores generation skal betale for vores velfærd. Det skal de kommende generationer ikke. Radikale Venstres genopretningsplans 6 konkrete målsætninger: Holdbarhedsproblemet skal løses med gennemførelse af reformer senest i 2015 Bruttogælden må i 2020 højst udgøre 25 pct. af BNP (ØMU-gælden). Væksten i de offentlige serviceudgifter skal være omkring 1,3 pct. årligt Væksten i økonomien skal være på mindst 2,6 pct. i de kommende år. Der skal skabes plads i økonomien til finansiering på 4 mia. kr. til en social 2015-plan Der skal være forpligtende sociale målsætninger på linje med de økonomiske.

Forsiden