Forkert Libyen-kurs

I mangel på hjemlige politiske visioner og projekter har udenrigsminister Lene Espersen (K) og den p.t. konservative Naser Khader sammen kastet sig ud i et udenrigspolitisk demokratiseringsprojekt!

De to konservative demokratiforkæmpere har tilsammen udtænkt et libysk demokratiseringsprojekt, der ifølge Khader gerne skulle føre til dannelsen af en libysk eksilregering til afløsning af Gaddafis 36 år lange tyranni. Khader har dog på forhånd stillet det ultimatum, at det - ifølge hans vestligprægede, gammelimperialistiske demokratiforståelse ("del og hersk") - betyder udelukkelse af islamister i en sådan eksilregering! At Lene Espersen, der af hjertet er dybt Konservativ - og p.t. udenrigsminister - selv anno 2011 tænker i gammelimperialistiske tankebaner er forståeligt måske endda tilgiveligt, men at Khader med sin mellemøstlige baggrund kombineret med den tillagte danske demokratiske nutid ikke har fattet, hvad det friheds- og demokratihungrende libyske folks oprør mod tyranniet går ud på, er på en måde ufatteligt selv, når man påtænker, at den demokratiske nuværende konservative Khader i sin iver for selvpromovering bevæger sig i yderst tvivlsomme og direkte udemokratiske, logelignende antiislamiske foreninger med møder på hemmelige adresser rundt om i Europa. Maser Khader har ydermere aldrig fortalt den fulde historie om, hvad han fik som modydelse efter mødet på Marienborg med Anders Fogh, hvorefter han meldte sig ud af Det Radikale Venstre for straks efter at danne Ny Alliance! Som det ret tydeligt fremgår af ovenstående mener jeg ikke, at de to konservativt tænkende politikeres såkaldte demokratiske initiativ vil afstedkomme et folkeligt libysk demokrati. Mine tanker omkring et ægte demokratisk folkestyre går mere i retning af, at den libyske befolkning selv finder deres egen unikke form for demokratisk folkestyre og ikke Khaders, Kjærsgaard, Løkkes, Søren og Lene Espersens, og Lars Hedegaards vestlig-elitære forvanskning af ægte folkeligt demokrati! I Danmark kunne vi - hvis vi havde haft et andet og visionært folketingsflertal - have ydet en anderledes og fremsynet udenrigspolitik indsats med de tusindvis af medmennesker, der i disse dage banker på det demokratiske Europas dør på flugt fra Gaddaffi og andre despoter, som visse europæiske ledere har betalt penge for at tilbageholde den nordafrikanske flygtningestorm på Fort Europa. Hvis vi i Danmark modtog et antal af disse forfulgte medmennesker, tilbød dem vederlagsfri uddannelse og ophold i det demokratiske danske samfund, så kunne de på et tidspunkt vende tilbage til hjemlandet med uddannelse og et godt indtryk af, hvordan et folkeligt Demokratisk kunne etableres i hjemlandet. Det ville være en anderledes og fredeligere form for aktivistisk udenrigspolitik end den krudt-og-kugler-udenrigspolitik, der har tegnet Danmark udadtil siden Foghs og Kjærsgaards systemskifte i 2001. Med lidt held kunne det måske overbevise et par islamister, om at Demokrati ikke er så ringe endda, når det foregår på folkets betingelser. Det kunne blive begyndelsen til enden på terrorismens og krigsgengældens årti. Altså en verden i fred, hvor fredelig sameksistens med mellemfolkelig udveksling af viden og uddannelse to faktorer, som er den rene gift for despoter uanset om, hvor de end hersker og ligegyldigt om de er pseudodemokrater eller rendyrkede despoter!

Forsiden