Forsikringsvirksomhed

Forkerte informationer

I sidste uge var der flere læserbreve her i avisen, som på baggrund af forkerte informationer forholdte sig kritisk til TryghedsGruppen og valget til dens repræsentantskab.

Jeg startede i 1971 i Jysk Brandforsikrings bestyrelse, som siden blev en del af det, der i dag hedder TryghedsGruppen. Her sad jeg i bestyrelsen og repræsentantskabet indtil 2003, så jeg kender en del til Trygs nyere historie. Jeg vil gerne fortælle lidt om baggrunden for den selskabskonstruktion, vi har i dag. Tryg har haft en omskiftelig historie med mange fusioner, salg og tilbagekøb, men lige siden det startede i 1700-tallet som et gensidigt forsikringsselskab, har kunderne haft mulighed for at få indflydelse. Og det har vi stadigvæk. Desværre er det en udbredt misforståelse, at et gensidigt forsikringsselskab er det samme som et andelsselskab. Det er det ikke. Det, at det er gensidigt, gør det ikke til et andelsforehavende. Derfor er det for eksempel også forkert at sammenligne Tryg og TryghedsGruppen med Danish Crown og Arla. Årene omkring årtusindskiftet var en meget turbulent tid. Mange husker sikkert den voldsomme orkan i december 1999, som i årene derefter udløste så store forsikringsudbetalinger, at Tryg kørte med underskud i flere år. Det var også i disse år, at Tryg-Baltica, som det hed dengang, blev del af Nordea-koncernen. Efter et par år ønskede Nordea at frasælge den del af Tryg-Baltica, som beskæftigede sig med skadesforsikring, og som måske ikke var helt den gode forretning, man havde regnet med. Der var derfor en reel risiko for, at ejerskabet kunne overgå til en virksomhed uden for Skandinavien. Det var vi i TryghedsGruppen, som repræsenterede forsikringstagerne, ikke interesserede i. Vi besluttede derfor at købe alt, hvad der havde med skadesforsikring at gøre, ud af Nordea-koncernen. Det var en risikabel handel, for der var stor usikkerhed, om forsikringsselskabet overhovedet kunne løbe rundt. Derfor var den klare præmis for tilbagekøbet også, at TryghedsGruppen på længere sigt ikke skulle eje alle aktierne i Tryg. Det ville være dumt at lægge alle æg i samme kurv. Derfor solgte vi 40 pct. af aktierne og investerede pengene i andre virksomheder, så risikoen blev spredt, samtidig med, at vi som hovedaktionær sikrede forsikringstagernes indflydelse på Tryg. Alle disse beslutninger blev taget af TryghedsGruppens repræsentantskab på en ordentlig og fornuftig måde. Vores klare formål var at varetage forsikringskundernes tarv. Vi købte forsikringsselskabet tilbage for cirka 6 mia. kroner, og i dag er det mere end 23 mia. kroner værd. Jeg synes, det er et tegn på, at vi handlede rigtigt for snart 10 år siden. Værdierne samlet i TryghedsGruppen, er et resultat af mange generationers forsikringsvirksomhed. Det vil, efter min opfattelse, være uretfærdigt at uddele dem til en enkelt generation af forsikringstagere. Husk, at lige nu er der igen valg til TryghedsGruppens repræsentantskab.