Forkerte rejseforsikringer kan koste dig dyrt

Hospitalsregninger, hjemtransport og udgifter til advokater er noget af det, der kan løbe op i store beløb, hvis du er underforsikret på rejsen

Ritzau;29867aec-1ca4-48a4-bdd5-e771995d748e Ritzau;29867aec-1ca4-48a4-bdd5-e771995d748e
Nogle EU-lande har delvis egenbetaling på sygehuset, mens andre lande uden for EU har en tvivlsom retssikkerhed. Derfor gælder det om at have styr på sine forsikringer inden rejsen. Arkivfoto: Fabrice Coffrini/Ritzau Scanpix
Rejser 11. juni 2019 08:28

REJSER: En ambulancetur fra Spanien, en svimlende hospitalsregning eller erstatning til den person, du bakkede ind i på parkeringspladsen.

Det kan løbe op i klækkelige summer, hvis uheldet er ude på rejsen.

Især hvis du laver skade på andre, siger økonom Lars Baadsgaard, der er ansvarlig for finansielle test af blandt andet forsikringer hos Forbrugerrådet Tænk.

- Det er afsindig vigtigt, at du har forsikringsdækning, som både dækker skade på andre personer og deres ting. For den regning kan godt blive en stor belastning for ens økonomi, siger økonomen.

Alene sagsomkostninger kan løbe op i 100.000 kroner, fordi man typisk ikke har tid eller overskud til at finde billigste advokat i feriebyen.

Hertil kommer, at de i nogle lande går mere til makronerne, hvad angår erstatningssummer, tilføjer han.

- Med en forsikring får man både advokathjælp, og man kan få fraskrevet ansvaret for en skade eller ulykke, som andre måske uberettiget har påduttet en, siger Lars Baadsgaard.

Det blå kort dækker ikke

Du skal især have styr på ansvarsforsikringen og retshjælpen, hvis turen går til et land uden for EU.

- Vi danskere er vant til, at retssystemet fungerer godt og rimeligt. Men det gælder ikke alle steder i verden, siger han og nævner Asien som eksempel.

Sygdom er et andet område, hvor du risikerer at skulle punge ud med store beløb.

For eksempel overvurderer en del, hvad de egentlig får med det blå EU-kort, fortæller konsulent Anja Lintrup Sørensen fra Forsikringsoplysningen, som er drevet af Forsikring & Pension.

- Der kan være charterdestinationer og bjergområder, hvor der kun findes private lægeklinikker. Og her dækker kortet ikke, siger hun.

Tjek beløbet

En tredje faldgrube er maksimumsbeløbet på sygdomsdækningen. For selv om du køber en årsrejseforsikring, er den hellige gral ikke altid velforvaret, forklarer Anja Lintrup Sørensen.

- Det skal man tage højde for, hvis man skal til Thailand eller USA, hvor regningerne kan løbe op. Hvis man kommer ud for en voldsom ulykke, som overstiger maksimalbeløbet, skal man selv betale resten, siger hun.

Muligheden for hjemtransport, hvis du bliver syg, skal du også have styr på. Det er nemlig heller ikke dækket af det blå EU-kort.

Og det kan koste titusindvis af kroner, hvis du får en infektion eller en skade, som gør, at du ikke kan flyve med et lavprisselskab, forklarer Anja Lintrup Sørensen.

- Der skal ikke meget til, før du er nødt til at have en hjælper med flyet. Og det kan blive rigtig dyrt, hvis du er nødt til at blive fløjet liggende, tilføjer Lars Baadsgaard.

Hvad skal forsikringen dække?

/ritzau fokus/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...