EMNER

Forkerte valg i en forkert tid

I de sidste 10 år har man fra højeste sted i dette land og til tider med mindst mulig margen truffet mange beslutninger i min optik mange unødvendige og mange mangelfyldte beslutninger for slet ikke at nævne mange diskriminerende beslutninger, overfor den del af befolkningen der i forvejen er økonomisk hårdest spændt for.

Vi var fredag aften (27.5.) vidne til finansministerens udtale om at "pengene er fundet (47 mia.), vi er i mål frem til år 2020, der er ingen regninger, der kan komme bag på os". Ja tak, hr. finansminister, jeg skal love for, I er nogle der jubler, mens vi andre ærligt talt er rystede over mangel på indlevelsesevne. Jeg mener faktisk, at vi har et land, som mange andre lande rundt om misunder os, men jeg er ærligt talt bekymret for vores færd og ageren udenrigs, men især indenrigs. Vi har altid evnet at givet plads til de mennesker, der har brug for en hjælpende hånd, om det så var økonomisk karakter eller social kaliber, f.eks. indførelsen af brugerbetaling på en lang række tilbud i sundhedssektoren, besparelser og forringelser regeringen og Dansk Folkeparti gennemfører uden nogen som helst form for forståelse af vores kommende arbejdsstyrke mandtal, det står soleklart at vi i løbet af en årrække, kommer til at mangle hænder på arbejdsmarkedet. Tingene kan ændres, tingene skal ændres, hvis vi sammen skal sikre en lige fremtid for de fleste. Optimismen skal tilbage og være vores fælles drivkraft, motivationen over for at skabe de rammer vi ønsker for vores fremtid, skal tegnes i vores fælles og lige muligheder for uddannelse og dygtiggørelse på højeste niveau. Jeg kunne godt forestille mig, at tiden var inde til at lade arbejdsroen falde over de mange dygtige lærere, vi har rundt om på landets undervisningsinstitutioner, folkeskolen har om nogen været prøveklud og genstand for højtplaceret højrefløjs personers surhed overfor en offentlig instans. Jeg er sikker på, at vores fremtid bringer store udfordringer, udfordringer og løsningerne dertil, som ikke nødvendigvis kun kræver, at man tæller til 90. Jeg er overbevist om, at vores fælles vej frem skriger på bæredygtige og langtidsholdbare foranstaltninger. På den baggrund føler jeg mig overbevist, om at alternativet til de sidste 10 år er på plads. Vi skal stemme til folketingsvalget senest til november. Dette valg bliver et kardinalpunkt for 5,56 mio. indbyggere i Danmark. Vi kan vælge at fortsætte og udbygge det sociale og økonomiske skel, som vi har været vidne til, eller vi kan sammen vælge at sikre vores fremtid gennem hårdt arbejde og investering. Selve ideen med, at vi sammen skaber rammerne for hinanden og ikke lader nogle i stikken, er jeg stor tilhænger af. Det, man samtidig skal huske på med alternativet til regeringen plus støtter, er, at en stærk/effektiv/smidig offentlig sektor aldrig kommer til at blive en klods om benet for den igen forhåbentlige snarlige fremadstormede private sektor. Jeg mener, at det er utroligt vigtigt at huske på, at de to sektorer i stor udstrækning ikke kan undvære hinanden. En af opgaverne i årene fremad bliver at få supplementet mellem sektorerne til at peake, for deri ligger den økonomiske vinding og venter.