Forklaringerne var langt fra gode nok

Forvaltningen må på den igen - børne- og ungdomsudvalget vil have mere kød på forklaringerne

Formanden for børne- og ungdomsudvalget Anders Norup var ikke tilfreds med forvaltningens forklaringer, men forsikrer, at botilbuddet på Hobrovej er lovligt. Arkivfoto: Michael Bygballe <i>Michael Bygballe</i>

Formanden for børne- og ungdomsudvalget Anders Norup var ikke tilfreds med forvaltningens forklaringer, men forsikrer, at botilbuddet på Hobrovej er lovligt. Arkivfoto: Michael Bygballe Michael Bygballe

REBILD:Forvaltningen må stramme sig an og komme med langt bedre beskrivelser af det botilbud for unge, som gennem de seneste måneder har skabt politisk uenighed.

- Vi vil gerne have tilbuddet belyst grundigere. En mere detaljeret beskrivelse af målgruppen, hvad er det for en lovgivning, som tilbuddet virker under, hvordan er samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne, hvordan fordeles og bruges de personalemæssige ressourcer og så videre, siger udvalgsformand Anders Norup (V).
Forvaltningen kan svare for sig mundtligt men af hensyn til resten af byrådet har udvalget bedt om at få det hele på skrift, oplyser Anders Norup.

Botilbuddet er lovligt

Han forsikrer imidlertid, at tilbuddet er lovligt, og at projektbeskrivelsen er godkendt politisk.

- Der er lavet handleplaner for fem af de syv unge i tilbuddet. De sidste to er under udarbejdelse, forsikrer udvalgsformanden, som også forklarer, at botilbuddet ikke er at sammenligne med et opholdsted.
- Det er en mellemting mellem at bo derhjemme og et opholdssted, forklarer Anders Norup.
Det betyder ifølge udvalgsformanden, at tilbuddet ikke er omfattet af de regler for tilsyn, der gælder for opholdssteder.
- Men lovgivningen stiller krav om et personrettet tilsyn, og det tager socialrådgiverne sig af, siger Anders Norup.
Især målgruppen på botilbuddet til unge, som fysisk ligger på Hobrovej i Støvring, kom i fokus, da der tidligere på året opstod dyb politisk uenighed om, hvilke unge, der kan bo i tilbuddet.
Dansk Folkepartis Rikke opdagede, at en af de unge i botilbuddet var behandlingskrævende, hvilket i følge en række byrådsmedlemmer ikke er i overensstemmelse med det, der blev aftalt, da tilbuddet blev vedtaget i december sidste år.
Det viste sig, at børne- og ungdomsudvalget havde ændret målgruppebeskrivelse, og det skabte igen røre blandt flere af de øvrige politikere.

Først klar til januar

Da sagen blev taget op i byrådet i oktober blev konklusionen, at børne- og ungdomsudvalget blev bedt om at se på hele tilbuddet en gang til og have en nøje beskrivelse klar til politisk behandling i november.

Men forvaltningens forklaring var altså ikke god nok, og nu kommer tilbuddet først på bordet igen til januar.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
40.000 kunder uden strøm - beboere hørte stort brag
Luk