Forkvaklet debat sår mistillid

Nogle politiske grupperinger - den mudrede gråzone omkring Søren Søndergaard, Mogens Lykketoft, Marianne Jelved og Holger K. Nielsen - ser det som en af deres væsentligste opgaver dagligt at så mistillid til Danmarks forsvar og dermed til danske officerer, befalingsmænd og menige soldater.

Disse grupperinger benytter enhver lejlighed til at nedgøre og mistænkeliggøre den indsats, der ydes af Danmark i kampen mod den internationale terror. Hvor vi andre som udgangspunkt tager de danske soldaters parti og forsøger at sætte os ind i den dagligdag af død, lemlæstelse og vold de unge danskere befinder sig i, gør de før omtalte grupperinger det modsatte: Deres udgangspunkt er at tage Danmarks fjenders parti. Sådan reagerer de, fordi deres rygmarv fra barnsben er bygget op på en anden måde end vores. De lever så at sige i en helt anden verden. Afgørende er, at de ikke kan fordrage USA. Selv ville de formulere det på en anden måde: At USA er OK – man at de bare ikke kan fordrage præsident Bush, som de har fundet ud af ligger helt til højre. Så de har kastet deres kærlighed på præsidentkandidat Kerry, som de mener ligger helt til venstre. At Kerry så for nylig i en brandtale lovede at øge USAs militærudgifter og at styrke US-Army med ekstra 40.000 mand, ser man bort fra som en besværlig detalje, ligesom man vælger at negligere det faktum, at et USA under John Kerrys ledelse ikke grundlæggende ville forandre udenrigs- og sikkerhedspolitikken i forhold til i dag. Men afgørende er altså, at venstrefløjen herhjemme ikke kan fordrage USA, og da Danmark siden folketingsvalget lykkeligvis har fundet tilbage i det gode selskab blandt sine naturlige allierede, USA og England, vil man benytte ethvert middel til at sabotere venskabet. Den nemmeste vej til at nå dette mål er at så mistillid til Danmarks forsvar. Der blev derfor jublet på venstrefløjen, da aviserne fra Politikens Hus forleden ryddede forsiderne og adskillige sider inde i aviserne til at rette et nådesløst angreb på danske soldaters integritet. Kritikløst viderebragte aviserne hvad et par tolke med palæstinensisk baggrund mente om, hvordan nogle formodede irakiske terrorister havde det, mens de i krigszonen blev udspurgt af navngivne danske officerer. Det gennemgående ord på forsider og avisernes spisesedler har i en uge været "Tortur". Og nu altså brugt i forbindelse med danske soldater. Tortur er et grusomt middel at tage i anvendelse overfor uskadeliggjorte fjender. Og tortur opfattes med rette som et grusomt ord på alle vestlige sprog, herunder dansk. Intet under derfor, at mange danskere – som bl.a. jeg – kastede sig over aviserne for at læse nærmere. Og hvad lærte vi så? Ja, først og fremmest lærte vi, at begrebet tortur ikke er, hvad det har været. Dette at ord og sproget i det hele taget ændrer sig, var vi nok allerede blevet klar over i forbindelse med den langvarige diskussion om hvad racisme er. De billeder, der danner sig i min bevidsthed, når jeg hører ordet tortur, er japanske krigsfangelejre, Pinochets Chile, Gestapo, Shell-Huset i København, Gulag og Stasi. Mindre kan dog naturligvis også gøre det for at noget med rette kan beskrives som tortur. Spørgsmålet er nu alene hvor meget mindre. For det var i hvert fald ikke "Broen over floden Kwai", der meldte sig på min nethinde ved det nærmere studie af Politikens publikationer i den forløbne uge! Vi blev bl.a. af disse dansk-palæstinensiske tolke (..!) oplyst om, at fanger var blevet "tvunget til at indtage stressende stillinger", at en fange ikke fik vand, hver gang han bad om det, at fangerne skulle sidde på gulvet med hænderne bag nakken. Yderligere fik vi orientering om, at fanger var blevet "verbalt ydmyget"; man skulle have brugt ord som "dumme svin" og "din hund". Igen må jeg konstatere, at sproget forandrer sig. Igen må jeg konstatere, at begrebet tortur ikke er, hvad det har været. Og igen må jeg tilstå, at jeg nok hører til dem, der vælger at fortolke begrebet tortur på den mere konservative måde! Sagt uden omsvøb: Jeg er i min grundvold rystet over, at den samlede venstrefløj på baggrund af en forkvaklet medieskabt debat sår mistillid til Danmarks forsvar og driver hetz mod vore danske soldater. Og jeg er samtidig ubehagelig til mode over, at forsvarsministeren har ladet sig drive med.