Forlad os vor skyld...

At bede Fadervor i det offentlige rum er en af de fælles handlinger, som indlejrer os i en kulturel identitet og et bæredygtigt, positivt værdigrundlag.

Og samtidig handler Fadervor om Gud og Jesus (som lærte disciplene at bede Fadervor), og rækker derfor på en velgørende måde udover vores almindelige fokus på tilværelsen. Det skal der være plads til i 2009 og fremover. Der skal naturligvis være frihed til selv at afgøre, om man vil bede til Gud. I Folkekirken f.eks. tvinger vi ingen i bøn, for bøn er en personlig samtale med ens skaber. Men man kan give rum, plads og stilhed til bøn. Og når vi beder Fadervor i plenum, så er det op til den enkelte at bede eller ej. Man kunne foreslå, at elever, hvis forældre er præget af ateismen, bedes "fritaget for bøn". En problematik ligger dog deri, at da bøn er et personligt, indre anliggende, kommer forældrene samtidig til at sætte grænser for deres børns evt. gudstro, som jo kan trives på trods af en velment ateistisk opdragelse. Humanistisk Samfund ønsker forhindre de mange, som jævnligt beder Fadervor på skolerne, i at bede. På den måde bliver HS desværre et tankepoliti, som ikke blot ønsker frihed for sine egne tilhængere, men også ønsker at fratage et gode for de mange. Det er værd at bemærke, at når Humanistisk Samfund kalder sig humanistisk, så er det i en betydning, som adskiller sig fra den almindelige sprogbrug, hvor ordet føjes til f.eks. menneskeværd. Visionen hos HS er jvf. dem selv at etablere ateistiske ceremonier ved f.eks. dødsfald og at missionere for en ateistisk livsanskuelse. Hermed kommer HS pudsigt nok, til at agere som en religion, som må se kristendommen som en uvelkommen konkurrent. Den organiserede ateismes mål synes at være at udradere troen på Gud i alle dens afskygninger. Det kan muligvis vække sympati i forhold til enkelte politiske-voldelige synteser mellem politik og religion, som vi især ser i Mellemøsten. Men mig bekendt har anvendelsen af Fadervor på skoler ikke givet anledning til udbredt terror (smil). Det er måske heller ikke så sært, når vi betragter Fadervors indhold: "... og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere." Opgøret med troen på Gud har tidligere været forsøgt af så fremtrædende notabiliteter som Lenin, Stalin, Mao og Pol Pot. Jo, ateismen har sandelig også sin historie af menneskeforagt og undertrykkelse. Det er ganske vigtigt at vi ikke lader os forblinde af nyateismens buzz-words. Respekt for individet er netop også at give plads og rum for en personlig relation til Gud. Og jo, det må også foregå i det offentlige rum. Vi har brug for at tage Jesu egne ord i vores mund, sådan som vi gør det i Fadervor. Megen dårligdom skyldes vel netop at vi har skubbet Gud til side, og at en egoisme og grådighed (med et gammelt ord: synd) har taget over. Man kan ikke leve et liv uden livsanskuelse. Spørgsmålet er blot, om det er ateismens eller kristendommens livsanskuelse vi tager til os? Så foretrækker jeg Fadervor. Og jo, man må gerne lade være med at bede med :-)