Forlænger med Ahlmann-duo

Jakob og Viktor Ahlmann fortsætter begge i superligaklubben AaB.

Jakob Ahlmann havde en forfærdelig dag i PARKEN. Foto: Torben Hansen

Jakob Ahlmann havde en forfærdelig dag i PARKEN. Foto: Torben Hansen

Jakob Ahlmann etablerede sig i efteråret på AaB's superligahold i fodbold, og her han han udsigt til mange flere kampe. Torsdag forlængede den 20-årige venstre back nemlig sin kontrakt frem til 30. juni 2016. - Jakob viste i efteråret, at han kan begå sig på superliga-niveau, og han har et stort potentiale, som vi i fællesskab glæder os til at udvikle yderligere, siger AaB's sportsdirektør Lynge Jakobsen. Den oprindelige kontrakt udløb til sommer, og her havde Jakob Ahlmanns 17-årige bror, Viktor Ahlmann, også kontrakudløb. Men den yngre bror fortsætter også i AaB - han har forlænget frem til 30. juni 2015. - Viktor er et af mange lysende talenter i vores ungdomsafdeling, og vi er ikke i tvivl om, at han en dag vil gøre sin bror selskab på AaB's Superliga-hold, siger Lynge Jakobsen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.