EMNER

Forlænger royalt besøg i Thy

Kronprins Frederik skal overvære fiskeauktion på Hanstholm Havn

Kronprins Frederik forlænger det officielle besøg i Thy. Nu skal han også overvære fiskeauktion i Hanstholm. Arkivfoto: Michael Koch

Kronprins Frederik forlænger det officielle besøg i Thy. Nu skal han også overvære fiskeauktion i Hanstholm. Arkivfoto: Michael Koch

Kronprinsparrets officielle besøg i Thy er blevet forlænget. Efter rundvisning i Thy om tirsdagen 23. august var det egentligt meningen, at kronprinsen skulle have en fridag på Kongeskibet Dannebrog dagen efter. Men det officielle besøg er netop udvidet til nu også at omfatte Hanstholm Fiskeauktion onsdag morgen. Her modtages kronprins Frederik før auktionen af af borgmester Lene Kjelgaard Jensen og fiskeauktionsmester Jes Holm Sørensen, og han skal så bagefter overvære den cirka 30 minutter lange auktion på Hanstholm Havn. Hos Hanstholm Fiskeriauktion er man glad for at være kommet med på programmet i sidste øjeblik. - Vi er stolt over, at kronprinsen viser interesse for os og håber, at det kan være med til at skabe større opmærksomhed omkring vores auktion, siger fiskeauktionsmester Jes Holm Sørensen.