Forlig kan give NOVI flere penge

NOVI-chef forsigtigt optimistisk, men tør endnu ikke sige om det går op eller ned

Aalborg 1. november 2002 07:00

AALBORG: I bedste fald giver det netop indgåede forskningsforlig med en samlet sum på 700 millioner kroner over tre år flere midler til innovationsmiljøet omkring NOVI, som ellers stod til at miste sine faste bevillinger til NOVI Innovation. Men baseret på de informationer, der er kommet frem indtil nu, tør NOVI-direktør Poul Ernst Rasmussen ikke helt slippe begejstringen løs. - Der står i forligsteksten, at der er afsat 160 millioner kroner til innovationsmiljøerne, men jeg er ikke sikker på, hvor mange innovationsmiljøer, man taler om eller hvordan fordelingen mellem dem vil være. Og som jeg har forstået det, hersker der heller ikke fuld klarhed over, hvor lang en periode, pengene skal dække, selv om forliget som helhed er treårigt, uddyber Poul Ernst Rasmussen. Han understreger, Både universiteterne og Dansk Industri har ellers mest haft roser til forskningsforliget, som regeringen har indgået med alle partier bortset fra Enhedslisten. I forliget er det aftalt, hvor mange penge de forskellige forskningsmiljøer skal have at rutte med frem til år 2006. - Der er tale om et reelt løft til universiteterne, som vi er glade for. Vi har sukket efter, at flere penge blev bevilget som basismidler, så de kommer direkte ind ad fordøren i stedet for, at forskere skal søge alle mulige puljer. Og det er sket med det her forlig, siger Linda Nielsen, der er rektor for Københavns Universitet og formand for alle landets rektorer i Rektorkollegiet. I Dansk Industri er forskningschef Bjarne Lundager Jensen ligesom på universiteterne godt tilfreds med forliget. - Der er en fornuftig balance mellem det at tildele flere ressourcer til grundforskning og samtidig satse på mere innovation og flere nye virksomheder. Forliget giver en vigtig vitaminindsprøjtning til målet om at skabe flere højteknologiske virksomheder i Danmark, siger forskningschef i Dansk Industri, Bjarne Lundager Jensen, til Ritzau. Han peger på, at Danmark har brug for mere forskning inden for bioteknologi, kommunikationsteknologi og fødevareteknologi. - Helt enkelt sagt skal vi have flere små nye forskningsbaserede virksomheder, som kan blive rigtig store. Det er vi ikke så gode til, som andre lande er, siger Bjarne Lundager Jensen. Regeringen underskrev tidligere i år Barcelona-aftalen, som siger, at mindst en procent af bruttonationalproduktet skal bruges på offentlig forskning i år 2010. Det svarer til mellem 13 og 16 milliarder kroner, og forskningsforliget bringer finansieringsniveauet op på netop en procent af bruttonationalproduktet. Udover de 160 millioner til innovationsmiljøer fordeles de 700 millioner kroner sådan: - 57 mio. kr. af til flere tværgående forskerskoler. - 57 mio. kr. til det bioteknologiske forskningscenter, BRIC. - 150 mio. kr. forskningsrådenes såkaldte strategiske midler. - 145 mio. kr. til forskningsrådenes såkaldte frie midler, som forskere kan søge af, afsættes der 145 mio. kr. - 120 mio. kr. til universiteterne som såkaldte basismidler til forskning. - 10 mio. kr. til det videnskabsetiske komitésystem. /ritzau/ + rock

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...