Forlig om vandpriser godkendt

Vandselskabet skal dog forelægge langsigtet plan i foråret

Byrådet indgik forlig, som reducerede de foreslåede taktstigninger på spildevandsafgiften. Arkivfoto: Kurt Bering <i>Pressefotograf Kurt Bering</i>

Byrådet indgik forlig, som reducerede de foreslåede taktstigninger på spildevandsafgiften. Arkivfoto: Kurt Bering Pressefotograf Kurt Bering

HJØRRING:Byrådet vedtog på onsdagens byrådsmøde, at spildevandsafgiften stiger til 30 kroner kubikmeteren eksklusiv moms i stedet for 32 kroner.

Hjørring Vandselskabs bestyrelsesformand, byrådsmedlem Peter Duetoft (S), advarede dog byrådet mod at tro, at vandselskabet gennem lånoptagning kan forhindre vandpriserne i at stige i fremtiden. Det havde flere byrådsmedlemmer anbefalet.

- Bestyrelsen vil ikke forgælde selskabet. Der kommer nye investeringer til hvert år, som vi skal udføre. Vi kan ikke låne 40 millioner kroner hvert år, sagde Peter Duetoft.

Byrådet vedtog, at vandselskabet, som er 100 procent kommunalt ejet, til foråret skal fremlægge en ny strategi for fremtiden, så forbrugerne får en langsigtet plan for vandselskabets takststigninger.

Borgmester Arne Boelt (S) gjorde opmærksom på, at Hjørring Kommune med forliget om de nye takststigninger kommer op på niveau med Frederikshavns Kommune og er tre kroner billigere end Brønderslev Kommune.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.