EMNER

Forligspartierne har afgjort Aalestrups fremtid

} STORKOMMUNE: Forligspartierne er nu blevet enige om Aalestrups fremtidige kommunale tilhørsforhold, og de har valgt at følge de vejledende afstemninger i Hvam,Hvilsom og Gedsted. Hvilsom skoledistrikt bliver en del af den ny Mariager Fjord Kommune, det af Thorkild Simonsen afgrænsede område i Hvam bliver en del af den ny Viborg Kommune og endelig følger hele Gedsted skoledistrikt den resterende del af Aalestrup Kommune ind i den ny Vesthimmerlands Kommune. Med afgørelsen af Gedsteds fremtidige tilhørsforhold er der nu ingen risiko for, at valget, af Venstres spidskandidat i Vesthimmerland, i morgen, bliver afgjort af et mindre antal Venstrefolk, som i den sidste ende ikke kommer til at høre hjemme i kommunen.