Hobro

Forlist skude oven vande igen

Det gamle træskib, der har ligget på bunden af havnebassinet i Hobro siden natten mellem lørdag og søndag blev onsdag eftermiddag bjærget.

7
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Det gamle træskib har ligget på bunden af havnebassinen siden natten mellem lørdag og søndag. Foto: Bo Mortensen

Nogle dage i fred og ro på bunden af havnebassinet i Hobro. Det var, hvad det blev til for den ældre træskude, der i weekenden sank i det det voldsomme blæsevejr. Onsdag eftermiddag fik ejeren, elinstallatør Ove Rasmussen, ved hjælp af et par lastbilkraner hævet skibet så meget, at det kunne lænses ved hjælp af fire pumper. - Det gik uden problemer i løbet af nogle timer. Nu skal den ligge i et par dage eller måske en uges tid, inden der er plads på Hobro Værft, så den kan komme på land, siger Ove Rasmussen. Hvad der så skal ske med den gamle skude, er endnu uvist, men Ove Rasmussen har ikke umiddelbart planer om at sætte den i stand. - Det kan ikke betale sig, men jeg vil da godt give den væk. Hvis der er nogen, der selv kan sætte skibet i stand, så må de få det kvit og frit, siger han. Ove Rasmussen har overtaget skibet fra Øster Hurup Havn, som tidligere har fået det overdraget, da man ikke kunne finde ejeren.