Trafikulykker

Forlod hårdt såret cyklist

{ KØBENHAVN: Politiet håber, at en flugtbilist melder sig efter en alvorlig ulykke i Charlottenlund nord for København. En kvinde, der cyklede på cykelstien, blev på Maglemosevej ramt bagfra, da føreren af en bil mistede herredømmet og drønede ind på cykelstien og fortovet. Offeret, der er midt i 40’erne, var i livsfare efter påkørslen,. Ifølge bilinspektøren fik bilen tydelige skrammer ved ulykken. Lakrester fundet på ulykkesstedet tyder på, at bilen er brun eller bordeaux. Politiet går ud fra, at for høj fart er årsag til, at bilisten kom på afveje./ritzau/