Formål skal præciseres

Ungdomsskolens heltidsundervisning er et segregeret udskolingstilbud for udsatte og marginaliseringstruede unge.

Det er et undervisningstilbud, som kommunerne frivilligt kan vælge at tilbyde, hvilket godt to tredjedele af kommunerne har valgt at gøre. Formandskabet vurderer, at ungdomsskolens heltidsundervisning løfter en vigtig opgave i forhold til en gruppe socialt, personligt og fagligt udsatte unge, som af forskellige årsager ikke kan rummes i folkeskolen. De unge får med heltidsundervisningen et skoletilbud med en anden pædagogisk og didaktisk indgangsvinkel end folkeskolen, som er med til at fastholde de unge i skolen, og som forøger deres efterfølgende uddannelseschancer. Formålet med tilbuddet er imidlertid uklart. Heltidsundervisningen har ikke en formel status som et specialpædagogisk tilbud, hvilket giver en række udfordringer i relation til visitationen af elever, lærernes kompetencer og sammentænkning med andre skole- og specialpædagogiske tilbud. På den baggrund anbefaler formandskabet, at formålet med heltidsundervisningen klargøres via en lovændring af såvel folkeskoleloven som ungdomsskoleloven. Heltidsundervisning skal have formel status som et specialpædagogisk undervisningstilbud. Lovændringen skal sikre, at heltidsundervisningen følger folkeskolens formålsbestemmelse og så vidt muligt er underlagt de samme krav til undervisningen som folkeskolen. Det betyder ikke, at de nuværende muligheder for fleksibel tilrettelæggelse af undervisningens aktiviteter og samarbejde på tværs i kommunen ændres. Der skal fortsat være mulighed for, at formålet med undervisningsaktiviteterne kan udvides til også at gælde for eksempel beskæftigelse, ligesom det skal være muligt at benytte alternative pædagogiske og didaktiske metoder. Det er samtidig vores opfattelse, at den reform af Fælles Mål, som vi anbefaler i årets beretning, også vil være en gevinst for ungdomsskolens heltidsundervisning. Eksempelvis vil et målrettet arbejde med at nå basislæringsmålene kunne medvirke til, at alle heltidsundervisningens elever bliver i stand til at klare den foreslåede obligatoriske basisprøve. I dag er en stor del af eleverne i heltidsundervisningen undtaget fra folkeskolens afgangsprøve. Vi vurderer desuden, at der kan være et potentiale ved et øget samarbejde og integration mellem folkeskolen og ungdomsskolens heltidsundervisning. Dette kan sikre, at elever, der er i risiko for at blive taget ud af normalundervisningen, får den nødvendige støtte og særlige undervisning tidligere i deres skoleforløb. Vi anbefaler, at kommunerne i højere grad understøtter, at folkeskolen nyttiggør heltidsundervisningens pædagogiske og didaktiske erfaringer med undervisning af socialt og fagligt udsatte unge, samt at heltidsundervisningen kan trække på folkeskolens specialpædagogiske kompetencer. Heltidsundervisningen synes ikke at blive opfattet som en del af kommunernes samlede skole- og specialundervisningstilbud. Formandskabet vurderer, at der er et forbedringspotentiale ved, at kommuner, der tilbyder heltidsundervisning, benytter den årlige kvalitetsrapport til at følge og vurdere det specifikke formål med heltidsundervisningstilbuddet i kommunen, hvordan tilbuddet relaterer sig til andre undervisningstilbud, samt resultaterne af undervisningstilbuddet. Dette ligger fint i forlængelse af kommunens ansvar for at følge op på, at kommunens unge mellem 15 og 17 år enten er i uddannelse eller beskæftigelse, som følger af Ungepakke II. Over en tredjedel af eleverne fra heltidsundervisningen er ikke i beskæftigelse eller under uddannelse to år efter afslutningen af undervisningen.