Hjørring

Formand er træt af medlemsbrok

HJØRRING:Da Cityforeningen i aftes holdt generalforsamling, indeholdt formandsberetningen fra Siggy Strandeng, butikschef hos Merlin, en lang række opfordringer til medlemmerne, hvor nøgleordet var samarbejde. - Vi skal stå meget mere sammen om at markere os som en stor enhed, lød det. Desuden opfordrede Siggi Strandeng "brokhovederne" i foreningen, til at tie stille. - Det er ikke fremmende for foreningen, at nogen går og brokker sig over ting, de er utilfredse med - det skal de pågældende personer gøre noget ved, lød det i beretningen, bl.a. med henvisning til den stadige diskussion om åbningstider, lange lørdage, udsalgsstart, Open by Night m.v. - Åbningstiderne vil altid være en varm kartoffel i Hjørring og mange har udmærkede forslag - men kommer først med dem, når tiderne er vedtaget. Dette er forkert - vi skal have dem på bordet inden møderne, lød det i beretningen, siger han.