Boligselskaber

Formand fejres for sin indsats i Sæby

Ved 60 års jubilæet i foreningen af 1942 blev forretningsfører og formand foreviget i denne rullende gave

Ved 60 års jubilæet i foreningen af 1942 blev forretningsfører og formand foreviget i denne rullende gave

SÆBY:Fusionen mellem Boligforeningen af 1942 og Boligforeningen af 1945 betyder, at der ændres i organisationsstrukturen. De to foreninger har naturligt nok haft hver sin formand, men i forbindelse med fusionen ligger det fast, at det bliver Boligforeningen af 1945¿s formand, Bjarne Walentin, der fortsætter på posten. Boligforeningen af 1942 har haft Jens Erik Kristensen som formand i 24 år og ni måneder og da han samtidigt fylder 60 år har man valgt at fejre ham ved en reception onsdag den 16. januar kl. 14 på Solsbækvej 2 i Sæby. Da Jens Erik Kristensen startede i boligforeningens bestyrelse i 1978, var der 280 boliger i Boligforeningen af 1942 og her efter 30 år uafbrudt i bestyrelsen, hvor de 25 år altså var som formand, er det blevet til 812 boliger, - og efter fusionen knap 3.200 boliger. Det er blevet til utallige bestyrelsesmøder, beboermøder, personalemøder og møder om byggerier og renoveringer med meget mere. Jens Erik Kristensen har ført boligforeningen gennem en modernisering. Allerede i 1982 var Jens Erik Kristensen foregangsmand for omdannelsen af det politisk prægede Boligselskabet af 1942 til en fuldt beboerstyret boligforening. Jens Erik Kristensen fortsætter i bestyrelsen som næstformand.