Teater

Formand for Lundergård Revyen stopper

Efter otte år som formand har Thomas Møller Petersen valgt at takke af efter dette års revy

Thomas Møller Petersen står som formand mere i baggrunden for revyen. Her står han til højre i billedet. Arkivfoto: Bente Poder

Thomas Møller Petersen står som formand mere i baggrunden for revyen. Her står han til højre i billedet. Arkivfoto: Bente Poder

HJØRRING:- Det har været nogle fantastiske år, det har været inspirerende og underholdende, at arbejde sammen med nogle meget kreative og sjove mennesker, som er helt anderledes end mig, fortæller Thomas Møller Petersen.

Men efter otte år som formand, synes han ikke længere tiden er til det frivillige arbejde og derfor takker han af efter dette års udgave af Lundergård Revyen.

- Det er ikke så meget af lyst, men mere af nød, at jeg stopper. Efter jeg er tiltrådt en ny stilling som filialdirektør i Nordjyske Bank i Brønderslev, så har jeg svært ved at finde tiden til det, når jeg også skal have tid til min familie, siger Thomas Møller Petersen.

Han tror og håber dog, at den rette kandidat melder sig som ny formand.

- Det kræver en person, som har lidt administrative evner og som har lyst til at have liv omkring sig. Arbejdet er intenst fra januar til maj og resten af året er der ikke så meget arbejde i det, fortæller den snart tidligere formand.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst