Morsø

Formand gik af efter 26 år på Radio Limfjord

Bjarne Frostholm valgte at stoppe og så tilbage på et historisk år i Radio Limfjords historie. Driftsresultat på 422.000 kroner

Bjarne Frostholm takkede af efter 26 år som formand for Radio Limfjords bestyrelse. Arkivfoto: Bo Lehm

Bjarne Frostholm takkede af efter 26 år som formand for Radio Limfjords bestyrelse. Arkivfoto: Bo Lehm

BJERGBY:2015 var et historisk år i Radio Limfjords levetid, konstaterede afgående formand Bjarne Frostholm på gårsdagens generalforsamling. For 2015 var året, hvor Radio Limfjord indrettede en ny radiostation i de forhenværende Spar Mors lokaler i Bjergby og mere end fordoblede sit areal fra 400 til 1000 kvadratmeter. I december kunne radiostationen så sende fra sine nye lokaler. Bygningerne i Gasværksgade er fortsat til salg for knap 1,7 mio. kroner.

- Jeg synes, at jeg har været med til at aflevere en ny radiostation i god stand. Det var det rette tidspunkt at stoppe som formand, men jeg fortsætter som frivillig herude, sagde 72-årige Bjarne Frostholm, der har været med i bestyrelsens i stort set hele Radio Limfjords levetid og formand i 26 år.

Der var valg til Radio Limfjords bestyrelse på generalforsamlingen.

Bjarne Frostholm modtog ikke genvalg, og i stedet for ham blev Julian Jensen valgt.

Per Høgh, Elin Knappe og Evald Olesen var alle på valg og modtog genvalg.

Derudover er Svend Christensen, Torben Hellegaard og Lars Kibsgaard med i bestyrelsen. Den ny bestyrelse har konstitueret sig med Per Høgh som formand.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.