Formand: - Må ikke forekomme i branchen

Dansk Tandlægeforenings formand mener, at sort arbejde spiller en meget lille rolle

NORDJYLLAND:Undersøgelsen af nordjyske tandlægers forhold til sort arbejde kommer noget bag på deres egen formand. Formanden for Dansk Tandlægeforening, Per Gaunø Jensen, har klinik i Aalborg, og han mener, at han kender branchen godt nok til at sige, at der ikke forekommer sort arbejde. - Det er min erfaring, at det ikke er noget, der ses i dagligdagen, siger Per Gaunø Jensen og fortsætter: - Jeg tror, at det spiller en meget lille rolle i arbejdet på tandlægeklinikkerne. Der behøver kun at være et tilfælde for, at der er 42 tandlæger, som har hørt om det samme. Så det viser jo ikke noget om størrelsen af omfanget, mener han. Posten kender til sort NORDJYSKE foreligger resultatet af undersøgelsen over for tandlægernes formand og sammenholder den med, at postmedarbejdere fra Nordjyllands Postcenter har kendskab til fire tandlæger, som tilbyder at arbejde uden regning. Uagtet disse oplysninger er formanden ikke meget for at indrømme, at sort arbejde overhovedet findes. - Vi ved ikke, hvad der er tale om. Medarbejderne har måske hørt om et tilfælde, hvor der er nogen, der har fået lavet noget, som de har opfattet som værende sort arbejde. Men jeg synes, at undersøgelsen viser, at sort arbejde har en meget lille størrelse, hvis det findes, siger han og sår dermed tvivl om undersøgelsen, sine medlemmers kommentarer og samtidig postmedarbejdernes kendskab til tandlæger. Må ikke forekomme Men helt grundlæggende vil han godt kritisere sin egen stand, hvis nogen laver sort arbejde. - Sort arbejde er ikke noget, der skal forekomme i vores branche. Selvfølgelig skal vi betale skat af den indkomst, vi har, påpeger han. Formanden mener også, at det er forkert, hvis en tandlæge bytter tjeneste med en håndværker. - Det er der vel ingen tvivl om, siger Per Gaunø Jensen og trækker grænsen: - Det, der laves på en tandlægeklinik, skal der skrives en regning på.

Forsiden