EMNER

Formand tabte åbningskamp

Hurup Kroket & Petanque indviede de ny baner efter stor frivillig indsats

En glad og stolt formand Leif Søgaard kunne byde et halvt hundrede velkommen til indvielsen af det ny baneanlæg. Foto: Peter Mørk
En glad og stolt formand Leif Søgaard kunne byde et halvt hundrede velkommen til indvielsen af det ny baneanlæg. Foto: Peter Mørk Foto: Peter Mørk

HURUP: Flaget var hejst og solen skinnede på et halvt hundrede glade fortrinsvis ældre, som var mødt op til indvielsen af Hurup Kroket & Petanques nye baneanlæg ved Hurup Hallerne. Her er der syv fine petanquebaner, som erstatter de to, foreningen havde på den anden siden af hallerne. De ”gamle” baner måtte vige pladsen for regionens ny sundhedshus, som snart står klar.

- Vi havde regnet med, at vi skulle blive der, hvor vi havde de gamle baner. Men det kunne ikke lade sig gøre. Nu har vi fået syv baner, og det er vi selvfølgelig meget glade for, fortæller formand Leif Søgaard.

Kommunen hjalp med at etablere to af de syv baner, som en slags erstatning for det gamle baneanlæg. De øvrige fem baner har klubben selv etableret med frivillig arbejdskraft siden efteråret 2012.

Da petanqueklubben fik at vide, at de gamle baner ville forsvinde, skulle der handles hurtigt for at finde et egnet areal til de ny. Her kom bestyrelsen for Hurup Hallerne til hjælp.

- Den ide var vi med på. Bl.a. for at samle flere aktiviteter omkring hallen, sagde Poul Jørgensen, formand for halbestyrelsen, som var inviteret til at indvi banerne.

Derefter blev den første kamp spillet. Det var mellem Poul Jørgensen og formand Leif Søgaard. Poul Jørgensen vandt - måske fordi han spillede med sølvkuglerne.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden