Formand vender tilbage

Lyngså 27. september 2002 08:00

VOERSÅ: Der var kun ét punkt på dagsordenen, da Voerså og Omegns Pensionistforening holdt ekstraordinær generalforsamling på Smedegården i Lyngså med 17 fremmødte. Dagens punkt drejede sig om valg af ny formand. Den daværende formand Inga Rasmussen, Lyngså, valgte sidst på foråret at fratræde, uden for sin valgperiode, af private årsager. I mellemtiden har næstformand Erna Vejrum fungeret som formand, og suppleanten Erik Larsen, Voerså, trådte ind i bestyrelsen, så den igen blev fuldtallig med fem personer. Fungerende formand Erna Vejrum føler dog ikke, at hun kan magte opgaven, og ønskede at træde tilbage. På mødet valgtes så igen den "gamle" formand Inga Rasmussen, Lyngså, der fra 1. januar 2003 igen er klar til at bestride posten som formand. Bestyrelsen ser herefter således ud: Formand Inga Rasmussen, Lyngså, næstformand og sekretær, Erna Vejrum, Voerså, kasserer Jørgen Thomsen, Lyngså, menige medlemmer Esther Christiansen, Præstbro, Lilly Hansen og Erik Larsen, begge Voerså. Den lidt turbolente periode for foreningen, der plejer at være aktiv med mange arrangementer, har bevirket, at foreningen har kørt på laveste blus hele sommeren, og fortsætter med det til nytår. Dog bliver der holdt julefrokost på Smedegården 10. december. fp

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...