Turisme

Formand vil overveje støtte til turistforening

HJØRRING:At Hjørring Handelsstandsforening kun har været på det kommunale budget i to år - og det endda med beskedne 99.000 kroner om året, generer ikke formand Gurli Dahl. - Nej, vi ligger jo ikke nogen til belastning, og vi sætter en ære i at klare os selv. På den måde har vi jo friheden til at gøre som vi vil, og skal ikke spørge nogen, siger hun. Handelsstandsforeningen ser dog gerne, at der kommer et tættere samarbejde mellem de foreninger og organisationer, der markedsfører Hjørring. - Hvis kommunen er dygtig til at brande Hjørring, smitter det jo af på handelen, og derfor vil vi da gerne være med - men jeg ved ikke hvor nemt, det vil være, siger hun. Gurli Dahl har dog fået noget at tænke over - hun var nemlig ikke klar over, at Hjørring Turistforening fik 787.000 kroner om året i tilskud fra Hjørring Kommune - samtidig med at handelsstandsforeningen giver dem ekstra 35.000 kroner til markedsføring og 10 kroner per solgt Hjørring-gavekort. - Vi har lige holdt et møde, hvor turistforeningen gerne ville have beløbet forhøjet, men nu vil jeg overveje tilskuddet i det hele taget, sige r hun. Og så erkender Gurli Dahl, at hun da nok ville takke ja, hvis Hjørring Kommune tilbød at forhøje tilskuddet til handelsstandsforeningen.