Hadsund

Formanden tog laurbærrene

} Det kom tilsyneladende bag på alle i Hadsund Skakklub og ikke mindst ham selv, at klubbens formand, Søren Hauge, tog titlen som klubmester. Det var første gang i 19 år, og formanden kunne ud over selve sejren glæde sig over, at medlemmerne tilsyneladende ikke tog ham det ilde op. De genvalgte nemlig Søren Hauge som formand, og samme skæbne overgik kasserer Gunnar Larsen og bestyrelsens alt-muligmand Peter Mikkelsen. Generalforsamlingen besluttede i øvrigt at fortsætte det gode samarbejde med Hobro og sluttede så af med en gang skak. Vinder af B-klassen blev et nyt medlem, Jørgen Petersen fra Als. Nummer to blev Kurt Andersen. Vinder af pokalturneringen blev Søren Hauge med Bjarke Carstens på andenpladsen. Topscorer på mesterrækkeholdet Jesper Salomonsen med 5 af 6 mulige, mens Jan Vernersen blev topscorer på B-holdet med 4 af 6 mulige point. Aftenen sluttede med lynturnering, hvor Peter Mikkelsen sejrede i A-klassen, mens Jan Vernersen tog sig af B-klassen. Konfirmander i Visborg } 25. april 2004 konfirmeres følgende i Visborg Kirke: Pernille Ebdrup Christensen, Lise Linette Lindbøg Hansen, Elisabeth Lærke Jørgensen, Trine Brauner Knudsgård, Søs Ramsing Kondrup, Erik Buus Larsen, Kristian Bech Laursen, Karina Krogsgaard Nielsen, Rikke Olesen, Mia Lindstrøm Skatka og Louise Lyngbak Søgaard.