Formandsjagt

Selv om Aalborg Væddeløbsforenings formand, oberst Jens Præstegaard, Biersted, har meddelt sin bestyrelse, at han den 1. januar 2004 flytter til Heidelberg i Sydtyskland for at tiltræde et topjob i Nato, har banen alligevel seks måneder til at finde en ny formand. Grunden er, at Jens Præstegaard har lovet bestyrelsen, at han trods flytningen vil varetage for-mandsposten helt frem til den ordinære generalforsamling i marts måned 2004. Jens Præstegaard glæder sig til de nye udfordringer i Nato, hvor han får kommandoen over Nato's logistik i hele Centraleuropa. Stillingen er tidsbegrænset til tre år. Der er endnu ikke dukket helt varme kandidatnavne op i cirklerne nær banens ledelse. Fuldblodsaften Aalborg Væddeløbsbane byder på 11 løb i aften, og i centrum står fuldblodet med hele tre løb, to af dem er hver doteret med flotte 57.000 kr. i præmiesum. Det drejer sig om Aalborg-stayeren over 2200 meter, hvor The Complete efter opvisningen sidst givet bliver manges holdepunkt. Jockey Kim Andersen er denne gang i sadlen og det skulle jo ikke ligefrem blive ringere af. Aalborg Store Handicap er det andet højt doterede løb, som synes mere vanskeligt at greje. Træner Brian Wilson er meget optimistik på vegne af hans egen Al That Jaz med Bettina Wilson, men parret får sikkert hård kamp af bl.a. Priceless Second/Christina Christiansen og måske LB Seawing/Ellen Piltoft. På travsiden synes V5-spillets 4.-afdeling et være den sværste rebus for spillerne med hele 15 startende heste i et snorestartsløb over 2100 meter. Fra 20 meter ser Fox med unge Casper Jensen lovende ud, men der er mange heste at passere undervejs, så der skal nok gardes med 4-5 heste bl.a. Gloria Victis/Pauli Andersen, Gismo Rush/Seppo Kukkonen, Mayliz/Flemming Jensen og Flyer LM/Allan Kristensen. Ponytrofæ til Aalborg Der var hård kamp om medaljerne ved Ponyderby-weekenden på Klampenborg Galopbane. Aalborg-delegationen på i alt syv ryttere havde på forhånd stillet næsen op efter et par triumfer, og det blev da også til en flot derbysejr. Det sørgede den 9-årige Kia Simone Clement, da hun i kategorien "mini" red ponyen Clements Bimbo til sejr. Kia red den beskedne vægt af 20 kg. Lederen af Aalborg-delegationen, Lone Kaalund, var tilfreds med den sportslige indsats, og fremhæver, at de unge - måske kommende topryttere - fik en ganske spændende indsigt i galopmiljøet på Klampenborg, og at delegationen blev forskånet for uheld. Golden Radio til Odense Efter sin galop i opløbet i Aalborg Store Pris går hverdagen videre for den nordjyske tophest 4-årige Golden Radio og dens træner og kusk Pauli Andersen. Der har i kredsen omkring hesten været diskuteret en del, om Golden Radio var en slået hest, da galoppen kom midt i opløbet, hvilket det så ud til for Nordjyske Stiftstidendes udsendte medarbejder. Men allerede den 1. oktober får parret chancen for igen at få lidt medgang, når de tørner ud i prøven til Grand Circle 4-års Championatet på Odense-banen. Finalen køres også i Odense den 19. oktober. Tips til løbene: 1.løb: 1 Hita Væggerskilde - 4 Gill Nordkær - 11 Egoball. Outs. 14 Gitte Wenbo. 2.løb:3 Piccoline - 9 Alesi - 7 Liguster. Outs. 1 Able AYR. 3.løb: 6 Viktor På Æng - 2 Gå På Ellebo - 8 Dusty Yankee. Outs. 1 Grace Classy. 4.løb: 2 Gretzky DK - 6 Gretchen - 11 Seth Fisch. Outs. 12 Tamie. 5.løb: 3 Ferrari MM - 4 Forever Muddi - 8 Falco H. Outs. 6 Kubba Boy. 6.løb: 2 Gloria Vìctis - 13 Fox - 6 Mayliz. Outs. 3 Gismo Rush. 7.løb: 11 Fluke Laser - 8 Christie Mcqueen - 6 Bianca Plet. Outs. 10 Freja Langkær. 8.løb: 5 The Complete - 2 Media Force - 6 Basin. Outs. 4 No Pollution. 9.løb: 2 First King - 5 Amazing Woman - 1 Design Højbo. Outs. 3 Find Cowboyland. 10.løb: 10 All That Jaz - 1 LB Seawing - 8 Priceless Second. Outs. 3 Nassau Night. 11.løb: 7 Carola Egelund - 2 Twin Peaks - 6 Ulrik Rosendal. Outs. 10 Teddy Hastrup. V5-forslag på i alt 90 kroner 1. afd. 6, 2. afd. 2-4-6-11-12-15, 3. afd. 3- 4- 6, 4. afd. 2-3-6-10-13, 5. afd. 11