Formandsskifte i rideklub

Arbejdspresset var for stort

Hakon Thomsen hjælper Mona Bertelsen med at læge seletøj på Montana. Arkivfoto: Grete Dahl

Hakon Thomsen hjælper Mona Bertelsen med at læge seletøj på Montana. Arkivfoto: Grete Dahl

FRISTRUP:Formand Hakon Thomsen er trådt tilbage som formand i Fristrup Rideklub. Han afløses af Heidi Broholm Pedersen, der varetager hvervet frem til den ordinære generalforsamling i februar 2013.

- Det var et for stort arbejdspres, der fik mig til at forlade posten efter halvandet år. Skiftet foregik uden dramatik, forklarer Hakon Thomsen.
I forbindelse med rokaden er suppleant Else Birkbak indtrådt i bestyrelsen.
Beslutningen faldt på et ekstra bestyrelsesmøde.
- Vi i bestyrelsen har alle trukket et stort læs i den seneste tid. Vores ambitionsniveau er helt naturligt forskelligt. Nogen vil videre, mens andre ønsker at bevare status quo. Hvor skal kræfterne lægges? Der er mange spørgsmål, der skal klares i en bestyrelse, forklarer sekretær Mari-Ann Thordal-Badré.
Rideklubben har orienteret medlemmerne om formandsskiftet på sin hjemmeside, og forholdet vil blive drøftet på et medlemsmøde tirsdag 11. september i klubbens rytterstue.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.