Formdyk hos mestrene

Fodbold 9. marts 2003 07:00
MARIENLYST HIK AALBORG 3-2 VOLLEYBALL, DM-SLUTSPIL, MÆND ODENSE: HIK Aalborgs forsvarende danske mestre indkasserede det andet nederlag i træk, da formstærke Marienlyst hev en kneben sejr hjem i fem sæt og dermed tog endnu et skridt mod en plads i de DM-semifinaler, HIK-tropperne allerede har indløst billet til. - Vi var alt for ustabile i vort spil, hvilket sætcifrene også antyder, siger HIK-cheftræner Torben Sørensen. HIK tog første sæt overbevisende for derefter at komme langt bagefter i andet sæt. - Alligevel kom vi på 23-23 i andet sæt og havde mulighed for at tage det hjem, men Marienlyst vandt det 25-23. Herefter taber vi tredje sæt stort. Niveauet var alt for svingende fra vores side, fortsætter Torben Sørensen. HIK Aalborg har nu kun ét hængeparti i medaljeslutspillet, hjemmekampen mod DHG på torsdag. Her tæller kun en sejr for fynboerne.jeri Kampfakta: Sætcifre: 17-25, 25-23, 25-17, 22-25, 15-8. Tilskuere: 150.
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...