Formel 1-ændring udskudt efter protest

Der bliver alligevel ikke indført nye regler i den kommende Formel 1-sæson. Det internationale automobilsportsforbund tager holdenes protest til følge.

Ferrari og de øvrige Formel-1 teams fik held med deres protester mod nye regel i motorsportens fuldblodsklasse. Foto: Scanpix

Ferrari og de øvrige Formel-1 teams fik held med deres protester mod nye regel i motorsportens fuldblodsklasse. Foto: Scanpix

Nogle gange nytter det at protestere. Det erfarede Formel 1-holdenes sammenslutning, Fota, i aften, efter at man tidligere på dagen havde brokket sig over det nye regelsæt i motorsportens fornemste klasse, som blev præsenteret tidligere på ugen. Protesterne er således taget til følge af det internationale automobilsportsforbund FIA, som bibeholder det gamle pointsystem i den kommende sæson. - Hvis holdene af den ene eller anden grund ikke er enige i det nye system, vil implementeringen blive udskudt til 2010, hedder det i en pressemeddelelse fra forbundet. Fota mente ikke, at regelændringerne kunne indføres med så kort varsel, og man var derudover imod, at den kommende verdensmester ikke som hidtil skulle være den, der samlede flest point i løbet af sæsonen, men derimod den, der vandt flest grandprixer. /ritzau/