Formel 1-kører på hospitalet efter ulykke

Carlos Sainz er ved bevidsthed efter lørdagens ulykke under træningen før Formel 1-grandprixet i Rusland.

Formel 1-køreren Carlos Sainz var ved bevidsthed, da spanieren blev kørt på hospitalet efter en voldsom ulykke under lørdagens træning forud for søndagens russiske grandprix.

Den 21-årige Toro Rosso-kører mistede kontrollen over sin bil i et af de hurtigste områder af banen i russiske Sotji.

Carlos Sainz snittede barrieren på en langside, mistede det venstre forhjul og smadrede i høj fart efterfølgende frontalt ind i beskyttelsesgærdet.

Redningsmandskabet på stedet tog sig straks af situationen og hev Carlos Sainz ud af bilen og ind i en ambulance, hvorefter han blev fløjet til sygehuset i helikopter.

Carlos Sainz nåede at række en tommelfinger i vejret til fotografer som et positivt tegn på sit helbred.

- Carlos er ved bevidsthed. Han er sammen med lægerne. De vil beslutte, om han kan fortsætte med at køre i denne weekend, siger Toro Rosso-bossen Franz Tost.

Indtil videre er det helt sikkert, at Carlos Sainz er ude af lørdagens kvalifikation. Franz Tost forventer umiddelbart heller ikke, at Carlos Sainz vil være i stand til at deltage i grandprixet søndag.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst