Formidabelt arktisk eventyr

FILM "Drengen der ville gøre det umulige" Den er lidt svær at finde ud af. Først er han menneske, så er han bjørn. Så er han menneske igen og så til sidst bjørn, lød kommentaren efter filmen fra anmelderens medbragte børn. Men ellers var de begejstrede for denne dejlige historie af Bent Haller, der nu er blevet til en anderledes dogme-agtig tegnefilm. Vi er så vant til tegnefilm, der er gennemført flot tegnet. At de er spækket med effekter. At de nærmest er orgier i farvelader. Sådan er det ikke her. Filmen er lavet af Jannik Hastrup - ham med Cirkeline, De ved - og der er noget Cirkeline over denne film. Bare meget, meget bedre. Kulissen er overalt lavet med meget smukke akvarel-malerier. Grønlandske akvareller. Grønland er et af de smukkeste steder i verden, og isrigets eventyrlige skønhed bliver på fornem vis omplantet til filmen. Dette er bare så totalt anderledes. Så simpelt. Og dog så smukt. Det er Bigita Faber, der har skabt det billedmæssige univers. Selv om det er simpelt, lyder kommentaren alligevel fra børnene, at de synes, det er flot. De er imponerede. Tag den, Disney. Det kan altså lade sig gøre at lave tegnefilm, der ikke er ved at drukne i flot overflade og staffage. Filmen handler om en isbjørnemor, der mister sin unge ved fødslen. Det bliver hun stærkt deprimeret over, og isbjørnefar beslutter derfor at kidnappe en anden unge til hende. En menneskeunge. Og menneskeungens forældre bliver gale. Gale som bare Fanden. Så gale som hvis man havde skudt øret af Clint Eastwoods Mad Max. Mennesket opdrages til at blive en god isbjørn, men indfanges efter nogle år af sin biologiske far. Det går bare ikke så godt derhjemme. Selv om mor og far elsker deres dreng, så er han jo inderst inde en isbjørn. Han stikker derfor af, men han er jo blot et menneske. Han må derfor gennemgå tre store prøver for at bevise, at han er en sand isbjørn. Det befaler ånden i fjeldet. Undervejs er der en fortæller. En ravn. Han er også katalysator for filmens handling, og endelig er store dele af filmens komik lagt i næbet på den fjollede ravn, som burde sendes til motorisk træning. Denne ravnefigur er godt tænkt, og den fungerer fabelagtigt godt. Den glatter ud, når det bliver for farligt, og den sætter gang i handlingen, når den er ved at gå i stå. Filmen rummer megen død og fortvivlelse, og det er bestemt ikke en film for de allermindste. Men for lidt klogere børn, der er fyldt seks år og som kan tænke, er dette en film i særklasse, fordi den udfordrer deres intellekt. Handlingen glider ikke afsted på samlebånd som i en Disney-film. Der skal bruges hjerne undervejs. Men tro mig: Børn er ofte klogere, end de voksne tror. Og tro mig: Børn har altså også brug for at se noget andet end Disney-sjov i tv om fredagen. Når man ser filmen, får man det indtryk, at den må være lavet over et grønlandsk folkeeventyr. Det er dog ikke tilfældet. Det er Bent Haller, der har digtet fortællingen. Han har fået fransk hjælp af dramaturgen Michel Fessler, og franskmændene og nordmændene er medproducenter på filmen. Filmen har haft fransk premiere og har været en kæmpesucces dernede med 150.000 solgte billeter på de første to uger. De danske stemmer er lagt på af Paprika Steen, Sidse Babett-Knudsen, Otto Brandenburg, Tommy Kenter og mange flere. Stemmerne fungerer diskret, for det er fortællingen selv om de smukke tegninger, der kører filmen hjem. Om kort tid skal "Drengen der ville gøre det Umulige" konkurrere med den trælse, stereotype og hamrende kedelige film "En som Hodder" ved børnekonkurrencen på Berlinfilmfestivalen. Jeg ved godt, hvem der har de bedste odds. Og når forældrene skal i biografen med ungerne i skolernes vinterferie, ved jeg også, hvad jeg vil anbefale. Denne film. Max Melgaardmax.melgaard@nordjyske.dk "Drengen der ville det Umulige". Danmark 2003. Instruktion: Jannik Hastrup. 77 minutter. Frarådes under 7 år. Danmarkspremiere overalt.