Museer

Formidling som opgave

Signe Langberg er ny museumsinspektør efter Niels Bendsen

Sig­ne Lang­berg (th.) er blot 27 år, men hun bevæger sig hjemmevant i det langt mere end 100 år gamle Vend­sys­sel His­to­ris­ke Mu­se­um. Til venstre ses Inger Brinkmann fra skolekirketjenestenFoto: Hans ravn

Sig­ne Lang­berg (th.) er blot 27 år, men hun bevæger sig hjemmevant i det langt mere end 100 år gamle Vend­sys­sel His­to­ris­ke Mu­se­um. Til venstre ses Inger Brinkmann fra skolekirketjenestenFoto: Hans ravn

HJØRRING:Hun er bare 27 år, men bevæger sig allerede hjemmevant i det langt mere end 100 år gamle Vendsyssel Historiske Museum. Signe Langberg er museets nye museumsinspektør. - Jeg har været utrolig heldig, at jeg er blevet fastansat. Stillingerne hænger ikke på træerne for historikere, forklarer hun. Hun har på museet fået formidling som sit ansvar, så hun skal stå for arrangementer, udstillinger og være med til at sætte noget i gang. - Jeg har læst historie på universitetet i Aalborg og så har jeg taget suppleringsfag i middelalderarkæologi fra Århus Universitet, siger Signe Langberg, der stammer fra Randers. Hun er allerede meget godt kendt med museet og Hjørring. Da hun på 9. semester skulle i praktik, kom hun til Vendsyssel Historiske Museum, hvor hun begyndte i september 2005 netop som Bisca skulle lukke. - Derfor kom jeg til at registrere arkivalierne fra Bisca - lige fra dokumenter til kagedåser, siger Signe Langberg. Hun blev så glad for museet, at hun valgte at skrive speciale om VHM. - Jeg skrev om VHM¿s genstandssamling. Jeg lavede sådan en oversigt over, hvem der i tidens løb har afleveret hvad til museet. Der er nok sket et skred på den måde, at man tidligere byggede en samling op og modtog flere genstande af samme type. Til gengæld fik man ikke nogen baggrundshistorie om, hvem, der havde ejet og brugt genstandene. I dag vil vi meget gerne kende baggrunden og historien bag genstanden, siger Signe Langberg. Hun blev færdig med sin uddannelse i oktober sidste år, og siden har hun været på museet som vikar. Signe Langbergs første udstilling bliver udstillingen Fødsel og Dåb, som er en særudstilling, der er blevet til i samarbejde med Skolekirketjenesten. - Det er en fortælling om tradition og forskelligheder i fødsel og dåb. Vi har samlet en del jordemoderredskaber og barselspotter samt en helt del flotte dåbskjoler.