Farsø

Formodet spritbilist ringede selv til politiet

Kørte i grøften og kunne ikke finde hjem

Modelfoto: Torben Hansen

Modelfoto: Torben Hansen

FARSØ:- Hjælp! Jeg er kørt i grøften og kan ikke finde hjem.

Omtrent sådan lød beskeden, da en 64-årig kvinde fra Himmerland sent fredag aften ringede til Nordjyllands Politi efter et trafikuheld.

Ifølge politiet lød kvinden beruset i telefonen, så da politiet nåede frem til uheldsstedet - Svoldrupvej øst for Farsø - blev hun anholdt og sigtet for spritkørsel.

Kvinden var i bil endt i grøften ikke langt fra sin bopæl, og hun var beruset, ifølge politiet.